Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Afkørsel og opkørsel

Formel Ford - DK 
08/06/12 

Niklas Dall Knudsen havde en blandet oplevelse af weekendens løb i Formel Ford-klassen på Ring Djursland. RS Competition-køreren nåede både at køre af banen og komme på præmiepodiet.
 

Om Ring Djursland siger mange, at banen går op og ned. Op og ned beskriver også weekendens forløb set fra Haderslev-kørerens synspunkt. Efter et par weekender med flotte resultater i 1600 Challenge, hvor det blev til flere topresultater, skulle den unge sønderjyde tilbage i den danskbyggede Formel Ford-racer.

En lidt kedelig tidtagning betød at Niklas måtte starte første heat fra niendepladsen, så der skulle fart på, hvis der skulle hentes gode point til mesterskabet. Og god fart var der på; endda så god at dommerne takserede en flyvende start til at være en tyvstart. Det gav to strafbaner, så chancerne for de gode resultater var ikke store.


Niklas Dall Knudsen viste sine evner som lynhurtig starter
(Foto: Gripping Media)

Et racerløb er ikke slut før man har passeret det ternede flag, så Niklas gav fuld gas og hentede en del placeringer i sin jagt på toppen. Med kun seks omgange tilbage blev der sat en endegyldig stopper for fremfærden - en ordentlig tur i gruset.

"Jeg kom ned for enden ad langsiden, og da jeg vil geare ned for at motorbremse, virker gearskiftet ikke", fortæller Niklas. "Uden motorbremse - og med det stress, der kommer ved at man ikke kan geare ned - var der ikke asfalt nok til at jeg kunne komme rundt, så jeg røg af banen i høj fart."

Der skete heldigvis kun begrænset materiel skade, og RS Competition-mekanikerne fik bilen klar til andet heat. Her blev Niklas på banen og fik en syvendeplads med hjem.


Jagten er gået ind på toppen af Formel Ford-feltet
(Foto: Gripping Media)

Niklas beviste at han er en dygtig starter, da han i weekendens tredje heat kom godt fra start og skød fra syvendepladsen op til tredjepladsen på første omgang. Den gode stil holdt helt til mål, og årets første pokal i Formel Ford-mesterskabet var en realitet.

Næste kryds i Formel Ford-kalenderen er på svenske Karlskoga, hvor de danske Formel Ford-kørere skal dyste mod svenskerne. Først skal Niklas dog et smut på Padborg Park i den kommende weekend, hvor han igen prøver kræfter med 1600 Challenge-klassen med sin lille VW Lupo.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Niklas Dall Knudsen
  • Ring Djursland
  • 03/06/12 - Ring Djursland - Formel Ford - DK
  •