Denne klasse har dansk deltagelse i Corvette Racing hvor Jan Magnussen skal køre en Chevrolet Corvette C6 ZR1 med nummer 73. Bilen fik desværre kun kørt 18 omgange på testdagen, og teamets hurtigste tid var 4:00.062 , hvilket helt sikkert kan forbedres til kvalifikationen ved Le Mans.
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)
Hurtigste bil ved testdagen var Chevrolet Corvette C6 ZR1, team kammerat bilen til Jan Magnussen. Deres bedste tid var 3:58.971, så det er i hvert fald potentialet til kvalifikationen. Jeg tror dog at vi kommer endnu længere ned.
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)
Hurtigste Ferrari i GTE pro klassen, er en Ferrari 458 Italia fra teamet Luxury Racing. Deres bedste tid var 3:59.050. bilen bliver kørt af Frédéric Makowiecki, Jaime Melo og Dominik Farnbacher. Det team vil helt sikker kandidere til pole position i kvalifikation der køres på torsdag.
Den store skuffelse på testdagen stod Aston Martin Racing. Teamet stiller til start med en Aston Martin Vantage V8, og de kom igennem testdagen med tiden 4:00.892, som den langsomste i klassen. Det kan teamet på ingen måde være tilfredse med, og der skal helt sikkert arbejdes meget med data således at de kan finde farten. Aston Martin Racing deler data fra bilerne på testdagen og analysen har forhåbentligt hjulet både am og pro teamet.
GTE pro klassen byder på to Porsche 997 GT3 RSR, repræsenteret via Flying Lizard Motorsports og Team Felbermayr Proton. Begge team var midt-field biler under testdagen. Jeg gætter på at ingen af dem vil være med helt fremme i klassen under kvalifikationen. Til gengæld ved vi pr. tradition at Porsche 997 GT3 RSR sjælden udgår med mekaniske problemer. Vi ved også at Porsche tit har lavet gode resultater, men vil de også kunne gøre det i år?
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)
Jeg tror årets GTE pro klassen bliver en hård fight imellem Ferrari 458 Italia og Chevrolet Corvette C6 ZR1, med en lille fordel til Ferrari og helt specifikt AF Corse nummer 51, kørt af Giancarlo Fisichella, Gianmaria Bruni og Toni Vilander. Det team er meget stabile og bilen er fantastisk hurtig. Hertil tror jeg Corvette C6 ZR1 er på sit yderste hvad den bil kan, og dermed er den også presset 100% hele vejen, kan den holde til det? Hvis Corvettens teknik kan holde er den helt sikker med fremme når løbet slutter.
Jeg synes det er ærgerligt at vi i år ikke har selskab af BMW M3 i GTE pro klassen. Det er som om at den klasse som så så godt ud for få år siden, teknologisk er gået lidt i stå. Der er ikke rigtig nogen fabrikker som synes det er meget interessant. Det vil i yderste konsekvens betyde at GTE am vil lide samme skæbne om ganske få år. Hvornår går det op for ACO at GT3 biler skal have en seriøs plads i dette reglement? Vejgaard
Læs mere om: Le Mans17/06/12 - Le Mans - Le Mans |