Den kommende weekend skyder årets 24 timers løb på Le Mans igang. Man har heldigvis genindført testdagen hvor alle teams har mulighed for at komme og teste deres biler, og det er også her årets knapt 40 Le Mans debutanter for første gang kan stifte bekendtskab med den berømte La Sarthe bane.
Inden bilerne kan komme ud og rulle, skal den obligatoriske teknisk kontrol gennemføres, og som nærmest altid, foregår den tekniske kontrol i starten af pitlane dagen før testdagen afvikles.
Det bliver også på denne testdag vi får lov til at vurdere hvordan styrkeforholdet er imellem Audi og Toyota og også de første blikke kan kastes på Delta Wing Nissan bilen som jo deltager udenfor konkurrence. Pudsigt nok skal den gennemgå den tekniske kontrol lige inden de sidste biler som er fra Audi.