Max fløj til sejr |
DM Rally 25/05/12
|
|
Subaru-køreren fra Svenstrup på vej mod DM i rally for Gruppe N-biler Efter kun to løb til danmarksmesterskabet i rally har den tidligere mester, Subarukøreren Max Christensen fra Svenstrup, sammen med sin codriver Ole Frederiksen fra Skibby taget en solid føring i danmarksmesterskabet i Gruppe N for serienære biler. |
|
I sin Subaru Impreza WRX vandt Max Christensen Gruppe N-sejren i weekendens JUAL Rally med 12 sekunder foran Tim Svanholt, Roskilde, og Carina Møller, Tåstrup, i en Mitsubishi Lancer. Sammenlagt blev det til en flot femteplads i løbet efter fire Peugeot Super 2000-biler.
Med hurtig og sikker kørsel fører Subarukøreren Max Christensen nu klart i Gruppe N-danmarksmesterskabet (Foto: Michael Eisenberg)
"Flere hastighedsprøver blev slettet i starten af løbet, og det var lidt kaotisk, men til slut fandt vi ind i en god rytme og kørte mange gode tider hjem. Det var dejligt at vinde for anden gang i træk," sagde en meget tilfreds Max Christensen ved målet lørdag aften på havnen i Juelsminde.
"Max kørte rigtig flot. Tim Svanholt pressede på, men han blev afvist rimeligt nemt. Vi var ikke i nærheden af at miste sejren," tilføjede Ole Frederiksen.
Ole Frederiksen og Max Christensen må i dag regnes for et af Danmarks både hurtigste og stabileste rallyhold (Foto: Michael Eisenberg)
Efter sejren har Max Christensen og Ole Frederiksen nu taget en klar føring i både Danish Rally Championship og DASU Mesterskab for Gruppe N. Næste løb er i slutningen af juni på landevejene omkring Sorø.
Der var pokaler og champagne til Max Christensen og Ole Frederiksen ved mål i Juelsminde (Foto: Michael Eisenberg)
Michael Eisenberg Læs mere om: Max ChristensenJuelsminde19/05/12 - Juelsminde - DM Rally |
|
| |