Siepmann er klar til Special Saloon Car |
Special Saloon 24/05/12
|
|
Christian Siepmann og CS Racing har til denne sæson opgraderet fra Renault Clio Cup til en fuldblods BMW E92 M3 GT2, som skal være hans våben i Special Saloon Car-klassen. Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen bliver aarhusianerens første løbsweekend med den nye bil.
"Jeg er godt nok ved at være spændt", starter Christian , som efter to sæsoner i en hurtig Renault Sport Clio har fundet sig godt til rette i BMW M3 GT2 med næsten 500 hestekræfter. "Det bliver skønt at komme i gang igen, og i så hurtig en racerbil bliver det kun endnu sjovere!"
|
|
Teamet og bilen har deltaget i ét løb i år, men det var i et 6-timers langdistanceløb på Padborg Park, hvor teamejeren ikke selv sad bag rattet. "Det var mest af alt et træningsløb for de kørere, jeg skal have med mig til et par internationale langdistanceløb", fortæller Christian. "Jeg er glad for at vi havde det løb, for der opstod et par mindre fejl på bilen, som vi har haft mulighed for at udbedre inden sæsonstarten."
Christian Siepmann debuterer i Special Saloon Car ved Åbningsløbet (Foto: Gripping Media)
Da det bliver Christians første løb i bilen, er forventningerne ikke skruet for højt op. Det drejer sig først og fremmest om at få værdifulde kilometer i kroppen, og naturligvis at holde den fragtmandsblå BMW på banen.
"Peter Rasmussen og VHA Trim har gjort et imponerende stykke arbejde henover vinteren, så nu er det bare mig der skal få helt styr på de mange hestekræfter", griner Christian Siepmann, som glæder sig meget til at tage imod teamets sponsorer og gæster ved årets første løbsweekend:
Peter Rasmussen og VHA Trim har fået godt styr på den hurtige BMW (Foto: Gripping Media)
"Hele setuppet er blevet gennemgået, vasket, poleret og klargjort til sæsonen. Grillen er klar, bøfferne er bestilt ved slagteren - og det ser endda ud til at vores sponsorer får en dejlig søndag med godt vejr, godt racerløb og en fantastisk stemning!"
Gripping Media ApS Læs mere om: Jyllandsringen27/05/12 - Jyllandsringen - Special Saloon |
|
| |