Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic Race Aarhus

I Aarhus er man glade for motorlarm

Classic Race
Aarhus 

20/05/12 

CRAAAarhus City Forenings bakker op om tre dage med historisk race
Aarhus har alle dage været kendt som smilets by. Og smilet er fortsat fremme, selv om tingene for en weekend bliver en kende mere besværlige med omkørsler og et lidt anderledes lydniveau i bybilledet. I hvert fald, hvis man spørger byens City Forening.
 

I Aarhus er man nemlig glade for, at de sydlige indfaldsveje fra Odder i weekenden den 22.-24. juni er afspærrede, og at det ikke kun er Holger Drachmanns midsommervise man kan høre i den pågældende weekend. Men også larmende motorer. Aarhus City Forening bakker nemlig op om Classic Race Aarhus.


Claus Bech fra Aarhus City Forening er glad for Classic Race Aarhus
(Foto: Mogens Olofsson)

”Det er et arrangement, som sætter stor fokus på Aarhus, og som tilfører byen meget,” siger Claus Bech. Han er direktør for Aarhus City Forening, der ikke bare tæller størstedelen af handelslivet i Danmarks næststørste by, men også omfatter serviceerhverv og kulturinstitutioner og andre erhvervsdrivende i byen.

”I den weekend, hvor løbet finder sted, tilfører Classic Race Aarhus meget til byen. Det giver mange overnatninger på byens hoteller, og det er ikke kun farmand, der skal til løbet. Det er hele familien, så det giver en masse positive afledte effekter i form af øget omsætning i byens butikker, når de øvrige familiemedlemmer går på opdagelse.”


Aarhus City Forening er glade for de gamle bilers indtog i Aarhus
(Foto: Mogens Olofsson)

Classic Race Aarhus gennemføres i år for tredje gang med Mindeparken som base og Marselisborg Slot som den flotte baggrund. Det hele foregår ganske få kilometer fra byens centrum, men derfor har Claus Bech aldrig oplevet indvendinger fra medlemmerne af Aarhus City Forening.

”Butikkerne og medlemskredsen har hele tiden bakket op om løbet,” slår Claus Bech fast.
”Løbet skal nemlig ses i en større sammenhæng. Løbet har etableret sig som et nationalt løb, og på sigt kan det blive en international begivenhed. Det kan alt sammen betyde, at folk får øje på Aarhus på andre tidspunkter end når selve løbet afvikles. Kan man opleve byen og bugten som spændende, når racet foregår, så kan der senere komme en masse afledte effekter på de 51 andre weekender af året.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 24/06/12 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus
  •