Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - NEZ

Flot international debut til Team DC Racing

Rallycross - NEZ 
16/05/12 

Team DC Racing drog i weekenden til Nysumbanen ved Hobro, for at deltage i den første af fire runder af det Nordeuropæiske mesterskab (NEZ Cup) i Rallycross.
 


Team DC Racing fik et fornuftigt udgangspunkt i NEZ-premieren.
(Foto: Kim Lauritsen, DCR)

Lørdag formiddag bilede Dennis Clioen til teknisk kontrol, som den gik igennem endnu engang uden en eneste klage. Efterfølgende ventede 2x 1 times fri træning under regnvåde forhold.

Eftersom at det var første regnvejrs aktion med Clioen, måtte Dennis i samarbejde med mekanikerne forsøge at finde det rigtige setup. Træningen forløb fornuftigt efter omstændighederne, dog døjede Dennis med at kontrollere raceren grundigt nok rundt i svingende på den våde bane.

Senere lørdag skulle der også køres tidtagning, hvor man klassevis skal forsøge at sætte den bedste omgangstid. Omgangstiden fra tidtagningen placerer kørerne i den første af tre heatrunder. I de resterende 2 heatrunder køres der også på tid, og ikke placeringer selvom man kører mod hinanden på kryds og tværs af klasserne.

Den samlede kvantumtid bestemmer således hvilket startspor piloterne får til den afgørende finale.

Efter en effektiv omgang baneservice og en smule tørvejr begyndte banen at blive tør. Det afspejlede sig selvfølgelig i tiderne, hvor der blev kørt væsentligt stærkere end under træningen. Dennis fik god fart i Clio’en, og hjemkørte tredje hurtigste tid i klassen, kun overgået med tre tiendedele af et sekund op til nordmanden Erik Svartås i BMW M3 på etteren og med to tiendedele til Jacob Teil Hansen, Ford Fiesta RWD, på andenpladsen.

Dennis kom i et svært heat; Erik Svartås, Jakob Pedersen, Jacob Teil Hansen og letten Martins Porietis.

Himlen holdt sig lukket og banen tørrede fint op, så der blev monteret slicks på Clio’en, undervognen blev sat til tørvejr og det var en flot beslutning; Dennis vandt heatet foran Erik Svartås, og noterede sig for klassens absolut bedste tid.


Dennis D. Christensen kører rigtig stærkt i hans Renault Clio II RS.
(Foto: Kim Lauritsen, DCR)

Anden og tredje heatrunde samt finalerne blev afviklet om søndagen. Søndag startede op med en Warm-Up runde, hvor hver racer får 3 omgange på banen for at vække grejet. Dennis døjede meget med ineffektivt hjulspind og kom derfor til at hænge en smule efter konkurrenterne, men man valgte efterfølgende at undlade at ændre setup’et på Clio’en. Andet heat satte Dennis op imod Atle Aamodt og Hans-Jøran Østreng fra Norge, samt Jacob Teil Hansen og vores gode ven i Corsaen Allan Jørgensen.

Desværre måtte Dennis udgå fra andet heat med en bøjet styrestang. Hans-Jøran Østreng tyvstartede, og i forbindelse med nedbremsningen kom Atle Aamodt’ Ford Escort i ubalance så han ramte højre forhjul på Clio’en – desværre. Tilbage i pitten arbejdede Jensole, Mathias, Morten, Lasse og Dunse på højtryk for at få bragt skaden i orden.


Et solidt team er en af årsagerne til at Dennis’ Renault Clio er super konkurrencedygtig i øjeblikket.
(Foto: Kim Lauritsen, DCR)

Efter andet heat havde d’Damer endnu engang sørget for utrolig frokost forplejning af hele teamet, familie, sponsorer og besøgende – denne gang blev der serveret svensk pølseret og racerboller med tilbehør.


Fantastisk forplejning af teamet hver eneste gang.
(Foto: Chanette Helledie, DCR)

I Rallycross fungerer det sådan, at det er tilladt at kasserer et enkelt heat og stadig have mulighed for at kvalificere sig til en fornuftig finaleplacering. Det var derfor påkrævet, at Dennis skulle ud at sætte en rigtig hurtig tid for at bevare sin pole position. Dennis kom i første heat, i tredje heatrunde, op imod Jacob Teil Hansen, Troels Daarbak, Robin Andreassen og russeren Zagumennov Sergej.

Dennis kørte et flot og hurtigt heat og pressede til tider Troels Daarbak i hans 2,9 liters Volvo S40 Evo – desværre for Troels valgte hans Volvo at strejke med en halv omgang tilbage, derved tog Dennis heatsejren og hurtigste tid i klassen med 1,8 sekund ned til nummer 2 – Allan Jørgensen. Som følge heraf cementerede Dennis sin position som dagens hurtigste mand i NEZ 2000 gennem sin pole position til A-finalen.


Dennis D. Christensen flammer Clio’en af, foran Robin Andreassen (MF) og Zagumennov Sergej (TH) i tredje indledende heatrunde.
(Foto: Kim Lauritsen, DCR)

I de indledende heats starter op til 5 racere sammen, og dyster om de hurtigste omgangstider – i finalen deltager hele 8 ambitiøse racere. Dennis kunne med sin pole position starte finalen fra forreste paket. Allan Jørgensen i Corsaen starter fra anden position, mens den suveræne NEZ 2000-mester fra 2011 - Erik Svartås, tog den tredje og sidste startplads i forreste række. Efter første sving førte Svartås an, i den røde baghjulstrukne BMW M3, tæt fulgt af hr. Jørgensen og Dennis. Svartås tager alternativ sporet på den første omgang, og bliver senere neutraliseret fuldstændig da Allan og Dennis kører ham op bagfra. Efter at Allan og Dennis havde taget hver deres vej inden om det snævre alternativspor, lagde de sig alene i spidsen af løbet. Det blev utallige angreb fra Dennis, men Allan Jørgensen lukkede hårdt af hver eneste gang og viste endnu engang at han er ufattelig hurtig på sin hjemmebane i Nysum. Vinder af første NEZ-afdeling blev Allan Jørgensen, tæt efterfulgt af den hvidgrønne DC-Clio.


Dennis D. Christensen flot nr. 2 i første afdeling af det Nordeuropæiske mesterskab.
(Foto: Kim Lauritsen, DCR)

17 point på kontoen er en fantastisk start på vores målsætning om at kæmpe med om NEZ 2000-titlen. Clio’en er i skrivende stund på liften for at blive serviceret; der er en del rengøringsarbejde og en håndfuld kosmetiske skader på fronten.

I Kristi Himmelfarts-dagene drager Team DC Racing til Momarken, ved Frederikstad i Norge, for at deltage i anden afdeling af NEZ Cuppen. I kan se mere info på vores hjemmeside www.DCRACING.dk eller på vores Facebook side. Klik ind på ”Team DC Racing” og tryk på syntes godt om. Så vil du blive opdateret med det seneste nye samt liveupdates fra Momarken, plus der hyppigt bliver lagt nye billeder og filmklip ind.

Team DC Racing takker NH Løft, Sparekassen Vendsyssel, TommyTelt, Lendum Ny Auto, BACKHAUSEN autolakering, JN Fiber, ”Tømreren” v/Carsten Andersen, Tangmose Multiservice, FIDUZ-design, Henrik Svenningsen – Entreprenør, Egotag – Skilte & Reklame, HIGH Gear, NS Systems, Top-Clean.nu, Bangsbo Equipment, Vendelbo Spedition og Sindal Autoophug for engagementet og støtten i forbindelse med deltagelsen i NEZ-afdelingen på Nysumbanen. Ligeledes stor tak i forbindelse med opbygningen og renoveringen af servicetraileren, telt og Clio’en.

Team DC Racing
Kim Lauritsen


Læs mere om:
  • Nysum
  •