Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

33 liter luft i sekundet

Go Kart 
19/04/12 

En motor på 125 kubikcentimeter lyder ikke af meget, men en gokart-motor et alligevel et hidsigt bæst, der sluger 33 liter luft i sekundet for at yde sit allerbedste. De hidsige bæster kan du opleve den kommende weekend på Roskilde Racing Center, hvor første afdeling af danmarksmesterskabet for gokarts med Rotax-motorer køres.Mere end 50 kørere kæmper om en samlet præmiesum på næsten 25.000 kroner.
 


33 liter luft i sekundet ryger der gennem indsugningen til de hidsige gokartmotorer.

DASU Rotax DM er for kørere i gokarts med helt ens motorer af mærket Rotax. Kørerne er fordelt efter alder og antallet af hestekræfter i klasserne Mini, Junior, Senior, Senior XL, DD2 og DD2 XL.Det er motorsport for alle, uanset om du er lille eller stor, barn, ung eller voksen.

Samtidig køres der om DM i Rok-klasserne Junior, Senior, Senior Heavy, Super Rok og Super Rok Heavy. Også her køres der med helt ens motorer.

Tag bare hele familien med, for gokartbanens faciliteter på Roskilde Racing Center er måske de bedste i Danmark. Med en længde på 1250 meter og en langside på hele 170 meter når gokarterne en høj topfart, og svinghastigheden presser køreren med 4G i det første sving efter langsiden.Banen kræver fuld koncentration af kørerne, for det kniber med pladsen, når alle 34 kørere vil først gennem svingene.


På Roskilde Racing Center presser farten i svingene kørerne med 4G.

Få en på opleveren i Roskilde i weekenden, når der er masser af spændende race i verdens mindste formel-racer. I pauserne kan du opleve den særlige stemning i ryttergården, hvor mekanikerne skruer på de farvestrålende gokarts, og så kan du selvfølgelig også slappe af i den hyggelige café.

Lørdag begynder tidtagningen kl. 11.15, og både lørdag og søndag køres første løb kl. 13.


Læs mere om:
  • Roskilde Racing Center
  •