- Første pole til Nico Rosberg Mercedes AMG teamet er kommet på mærkerne i denne weekend. Hurtigst i denne ene af de frie træninger og nu på pole position.
Noget overraskende måske, men lige så overraskende er det vel at Sebastian Vettel ikke nåede med i Q3. Red Bull Racing har hidtil kørt med to forskellige udstødningssystemer i denne weekend. Er der så stor forskel?
I Q1 er det lidt kynisk sagt kun et spørgsmål om at få sorteret de vanlige langsomste kørere fra. Og det er vel ingen overraskelse at udfaldet blev som det gjorde. Derimod kom der noget mere spænding i Q2. Dog var der efter Q1 en hændelse som stewards skal tage beslutning om. Hindrede Pastor Maldonado i sin Williams racer Caterham køreren Heikki Kovalainen da han var på en hurtig omgang? Heikki Kovalainen var alt andet en tilfreds efter Q1. Det var ikke den eneste af den type hændelse for Bruno Senna/Williams og Pedro de la Rosa/HRT havde åbenbart haft en lignende situation.
I Q2 blev det første nogen overraskende resultat skabt. Sebastian Vettel formåede ikke i sin Red Bull racer at sætte en tid der var god nok til at komme videre. Det gik godt nok i de første sektorer, men det er i sidste sektor at han taber tiden. Resultatmæssigt overgik det samme Felipe Massa i Ferrari. Williams teamet er begyndt at røre på sig, men kom dog ikke videre. Force India er lidt på usikker grund i denne weekend og kom heller ikke videre. Derimod er Lotus teamet godt med og har begge biler i Q3.
Q3 blev vel en af de mere spændende af slagsen. Det er lidt usædvanligt at se hurtigste tid blive sat med 6 minutter tilbage af tiden i Q3. Der blev gjort mange rigtig gode forsøg på at slå tiden, men efter Q3 står det fast at Nico Rosberg har kørt sig til sin første pole nogensinde, og at det er Mecedes's første pole siden 1955 hvor Juan Manuel Fangio i forbindelse med det Italienske Grand Prix senest gjorde det for Mercedes.