Lige ved og næsten for Vallentin Motorsport |
DM Rally 29/03/12
|
|
Simon Vallentin Hansen har 23-24 marts gennemført ADAC Wikinger, der var anden afdeling af den tyske rally mesterskabsserie og første afdeling af Dansk mesterskab i rally. Simon førte sin klasse gennem det meste af løbet og 2 prøver før mål var afstanden til nærmeste konkurrent kun 5 sekunder i Simon Vallentins og Finn Thomsens favør, så der var hverken råd til fejl eller til at slappe af, men en afkørsel lige før mål, der kostede 4 minutter, vekslede en førsteplads med en fjerdeplads. |
|
Vi føler at vi kører stærkt, men med den nødvendige sikkerhedsmargin siger Simon Vallentin, ” men i et hurtigt venstresving er der kørt grus ud i svinget og vi kører lige ud og rammer nogle træer. Bilen er stadig fuldt funktionsdygtig, men sidder uhjælpelig fast i hegnet. Der er 4 tilskuere, der bare ser på, mens Finn Thomsen prøver at skubbe bilen tilbage på vejen. En af tilskuerne hjælper til sidst og så lykkedes det at få bilen tilbage på vejen og gennemføre prøven”.
Holdet har heldigvis kørt så stærkt igennem hele rallyet at selv med 5 minutters tab bliver de nummer 4 i klassen.
Det er rigtig ærgerligt, specielt overfor vores servicefolk, der har knoklet hele rallyet og alle dem der støtter op omkring mig, men jeg vil glæde mig over at vi trods alt fik bilen med til mål og så håber jeg at det her giver mig noget på erfaringskontoen der kan bruges fremover siger en skuffet Simon Vallentin.
Løbet startede med 4 prøver i mørke fredag aften og teamets mål var at holde deres startplacering som nummer 22. Det lykkedes som nummer 21. Lørdag morgen gik det løs igen og udover prøve 6, hvor holdet bremser bilen ud i et sving og mister ca. 1 minut går dagen helt efter planen. Finn Thomsen: ”på prøve 6 er vores note ikke skrap nok idet vi under notekørslen ikke har vurderet at vi kører så stærkt som vi gør, vi kører ud på en mark, uden dramatik, men bilen går i stå og en rigtig varm racerbil kan være svær at starte, så vi holder der i ca. 1 minut.
Det Vallentin Motorsport kan tage med sig fra dette løb er at farten begynder at være hvor den skal være og vi er klar til revanche.
Teamet siger tak for kamp til Anders Rygaard og ønsker ham tillykke med sejren.
Finn Thomsen
Vallentin Motorsport Læs mere om: Schleswig24/03/12 - Schleswig - DM Rally |
|
| |