| Køreglæde er nemlig også en individuel oplevelse. For nogle er det bare glæden ved at køre en tur ud i det blå, og jeg har oplevet en testkører, der mente, det var den ro, der opstod når alle hjul var afbalancerede.
(Foto: Ib Trebbien)
For mit eget vedkommende må jeg erkende, at jeg heller ikke har et entydigt svar. I mange år var jeg sikker på, at det var den tilstand, der indfandt sig når en bil føles som en naturlig fornemmelse af kroppen og du får lyst til at lege, som en forårskåd hest, der bliver lukket ud i det fri.
Nu ved jeg, i min fremskredne alder, at der også findes andre former for køreglæde, men det er en helt anden historie.
I de seneste uger har jeg testet et par biler, der fik mig til at huske min oprindelige definition af køreglæde. Den første var den aktuelle testbil: en Alfa Giulietta diesel.
Jeg indrømmer, at jeg altid har haft et svagt punkt for italienere. Jeg har selv i tidernes morgen været ejer af et par Alfa’er og den gamle, baghjulstrukne 75’er var i mange år en af mine absolutte favoritter, med hensyn til køreegenskaber.
Men den aktuelle Giulietta er nu heller ingen kedelig bil. Det meste af testen foregik på sne- og isglatte vinterveje, og det gjorde bestemt ikke fornøjelsen mindre.
Her fik jeg nemlig mulighed for at nyde bilens balance på skridgrænsen, og det var ren fornøjelse, der fik det til at risle ned ad rygraden.
De glatte veje lagde selvfølgelig en dæmper på hastigheden, men her demonstrerede Alfa’s diesel, at den mestrer det følsomme nedre omdrejningsområde, samtidig med, at den har overhalingskræfter, der fuldt ud lever op til forventningerne til en fyrig Alfa. Hvis jeg en dag skal eje en ny Giulietta, skal det være med dieselmotor. Ingen tvivl om det.
Træerne vokser dog som bekendt ikke ind i himlen. Heller ikke i Italien.
En klog mand (tror jeg) skrev engang om Ferrari ejere: ”De ynder at finde fejl på deres biler, og kalder dem for karakter.”
Det er lidt det samme med Alfa’er og Alfa ejere. Måske er det derfor, at Alfa designerne har udrustet Giulietta’en med et rodet instrumentbord, hvor omdrejningstæller og speedometer er placeret, så det konstant er delvist dækket af rattet. Sæderne hører heller ikke blandt de bedste, jeg har prøvet.
Men som en kollega engang konkluderede, efter han havde opremset alle fejlene – undskyld, karaktertrækkene - ved en Alfa: ”Min skal være rød.”
(Foto: Ib Trebbien)
De nøgne fakta
 |
| Model |
Alfa Romeo Giulietta 2.0 JTD Distinctive |
 |
| Type |
5-dørs hatchback, 5 pladser |
|
| Motor |
1956 ccm dieselmotor med turbo, 4 cyl.,
140 hk ved 3.7500 o/m,
350 Nm ved 1.750 o/m. |
|
| Transmission |
6 trins manuel gearkasse, forhjulstræk |
|
| Undervogn |
For: McPherson med aluminium bærearme og krængningsstabilisator.
Bag: Multilink med hjælperamme og krængningsstabilisator |
|
| Maks. hastighed |
205 kmt |
|
| Acc. 0-100 |
9,0 sek. |
|
Officielt forbrug
v. blandet kørsel |
22,2 km/l |
|
| Årlig grøn afgift |
Kr. 2.600,- |
|
| Pris (testversion) |
Kr. 364.700,- plus levering (fra 344.700,-) |
|
|
