Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Nicolaj Møller Madsen udfordrer ny levestil

Go Kart 
28/02/12 

Den tidligere Europamester Nicolaj Møller Madsen er efterhånden blevet et vellidt navn verden over, nyligst i Asien. Danskeren går et forår i møde med udsigt til en travl sæson. Sæsonen startede allerede så småt ud i Januar, hvor danskeren flyttede til den Indonesiske hovedstad Jakarta. Her bor han med SEAN GP-teamet, hvor hård fysisk træning er daglige gøremål.
 

Selve kartingsæsonen blev for et par uger siden skudt i gang på bedste manérer, nemlig på podiet. Dette skete ved det Indonesiske Karting Grand Prix på Sentul, hvor Nicolaj Møller Madsen vandt den store finale og fik en samlet 2. plads i blandt nogle af sine nye teamkammerater Antonio Giovinazzi og Sami Luka.


På billedet ses Nicolaj Møller Madsen fra venstre, italienske Antonio Giovinazzi i midten og belgiske Sami Luka til højre

Udover det indonesiske karting grand prix skal danskeren køre KF2 i WSK serierne og endvidere CIK FIA løb som EM og VM. Derudover bliver det også til nogle forskellige italienske løb, som køres for træningens skyld. Møller Madsen vil i år også være at følge i Danmark, hvor han skal køre med i den ny-lancerede X30 serie. Her skal han køre i gearkart, også kaldet Shifter for Ronnie Bremer, hvor det er den tidligere Danmarksmester i Formel Ford, Christian Markussen der skal være mekaniker. X30 serien skydes så småt i gang allerede i næste weekend, når Møller Madsen drager mod Italien for at teste med Ronnie Bremer og det meste af X30-feltet.


Her ses Nicolaj på F1-banen Sepang

Udover at køre karting skal danskeren også køre formelbil, som han allerede nu har testet en del. Sean GP teamet har købt tre Formel 3 biler som skal ruste kørerene godt og grundigt til det næste store skridt op i rækkerne. Først på året er der testet en masse på Formel 1-banen Sepang, og her er det gået danskeren rigtig godt. Endvidere skal der testes Formel Renault for Carlin Motorsport i England, og udover det skal han køre tre løb i den Asiatiske Formel Abarth serie.

Så man kan på mange måder sige, at Nicolaj Møller Madsen går en meget travlt sæson i møde, som alle kan følge via hans facebook site: www.facebook.com/mollermadsenfan, og nu også på twitter @Moller_Madsen.

Løbskalender 2012

Marts
14. – 18. Marts / WSK Master, Sarno Italien 2. Afd.
21. – 25. Marts / Trofeo Margutti, Italien
28. – 1. Marts / WSK Master, Castelletto Italien, 3. Afd.

April
6. – 9. April / X30 Shifter, Roskilde Danmark
11. – 15. April / WSK Euroseries, Sarno Italien, 1 afd.
27. – 30. April / X30 Shifter, København

Maj
2.- 6. Maj / WSK Euroseries, Val D’Argenton Frankring, 2. Afd
16. – 20. Maj / CIK FIA Asia Pacific, Suzuka Japan

Juni
6. – 10. Juni / EM 1, Wackersdorf Tyskland
20. – 24. Juni / WSK Euroseries, La Conca Italien, 3. Afd.
29. – 1. Juni / X30 Shifter, Thy Danmark

Juli
18. – 22. Juli / EM, Pf International, England

August
2. – 5. August / WSK Euroseries, Zuera Spanien 4. Afd.
16. – 19. August / X30 Shifter, Danmark
23. – 26. August / X30 Shifter, Søndersø Danmark

September
6. – 9. September / X30 Shifter, Rødby Danmark
19. – 23. September / World Cup, Zuera Spanien
28. – 30. September / X30 Shifter, Vojens Danmark

November
10. – 18. November / SKUSA Las Vegas


Fra testen på Sepang

Møller Madsen Presse
Janni Storm


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  •