Hul nederst i bundkarret. (Foto: Fukamuni Racing)
Heldigvis ser det ud til at blokken og topstykke fortsat er intakt, men da vi ikke har ekstra motorer med til USA var det et spørgsmål om at vi skulle trække os fra det sidste race med #67 på Palm Beach International Raceway, eller vi skulle forsøge at finde en reservemotor. Efter en kort votering med Tony Bryntesson fra BMS Engineering, fik vi lov til at låne den han havde medbragt som reserve og det blev således endnu en lang aften for de hårdt prøvet mekanikere, da vi på 6 timer fik skiftet motoren til den vi havde lånt og herefter kunne køre tilbage til hotellet kl. 1 om natten for 5 timers søvn.
Motorbytte. (Foto: Fukamuni Racing)
Næste dag lørdag var det officiel tidstagning allerede kl. 08.30 og som forventet satte #23 Jan Magnussen igen den hurtigste tid i 1:18:244 mod #34 Nic Jonsson 1:18:831 og #16 Denis Lind i tiden 1:18:896 og #67 Martin Hansen i tiden 1:18:996 foran bl.a. Fredrik Ros, hvorfor alle 3 danskere var med i top 5.
Motorbytte. (Foto: Fukamuni Racing)
Derfor var det optur for hele holdet og glæde da nattens strabadser havde betalt sig selv hjem, med de flotte startplaceringer og vi nu kunne se mod starten på første løb kl. 13. i 31 graders varme på Palm Beach.
Som det er typisk for amerikanerne, startede heat 1 med lineup på gridden, hvor både den amerikanske nationalsang blev spillet og herefter den svenske med alle mekanikere i pitten med hånden på hjertet og kasketten af hovedet, som var en fed optakt til løbet og en ceremoni der gav stolthed over at være med "in the show" – måske lige på undtagelse af at vi skulle synge den svenske nationalsang og ikke den danske -:o)
Lineup på Gridden. (Foto: Fukamuni Racing)
Starten på Heat 1 blev sat i gang og for anden gang på USA turen måtte Jan Magnussen se sig overhalet i starten efter sving 1, hvor Nic Jonsson holdt på og fik fordel af indersiden i sving 2, men allerede på udgangen til langsiden viste ”23" Jan Magnussen at den der bremser sidst kommer først og for enden af langsiden overtog Jan igen sin førsteplacering som han holdt til mål med ca. 5 sekunder ned til nr. 2 der blev Frederik Ros fra Sverige med Nic Jonsson som nr. 3 og Dennis Lind som nr 4, i det første opgør på Palm Beach.
Starten på heat 1. (Foto: Fukamuni Racing)
Hvad værre var, at #67 Martin Hansen efter 2 omgange, hvor han var faldet tilbage på 5. pladsen, fik sat motoren igen på nøjagtigt det samme sted, som den blev sat fredag – hvor de nye gearkasser viste, at de er langt mere holdbare end de tidligere, men at en V8 motor med 450 HK og et moment tæt på 600NM ikke holder til at man ikke bruger koblingen ved nedgearinger og at man ikke har moteren under ca. 5.000 omdrejninger før man skifter ned. Dette forhold resulteret i at plejstangen igen gik ud igennem siden på motoren og stemplet fortsatte op igennem topstykket, hvorfor det nu definitivt er slut for #67 Martin Hansen ved Camaro Cup i USA.
Teamet før start. (Foto: Fukamuni Racing)
Slukøret var holdet, men glæden selvfølgelig stor da Jan Magnussen nu har taget 3 sejre ud af 5 mulige. I dag Søndag skal vi køre de sidste 2 løb inden holdet igen vender hjem til de danske kuldegrader, hvorfor vi vil komme med opdatering, når dagen er omme her i Florida.
Søren Jensen
Fukamuni Racing Læs mere om: Dennis LindJan MagnussenMartin HansenFukamuni RacingPalm Beach International19/02/12 - Palm Beach International - Camaro Cup |