(Foto: Fukamuni)

Derfor var det med nogle nerver at Martin kørte ud til warmuppen på den berygtede Sebring bane og trods strikse instruktioner om at huske ”hæl og tå” i nedgearinger og vente med at geare ned til bilen var nede i fart for at skåne bagtøjet, kørte Martin alligevel ud og sætte næsthurtigste tiden 2:12:508 efter vores egen Jan Magnussen der kørte i tiden 2:11:885.

Først kl. 17 kunne vi komme til vores sidste løb Søndag på Sebring, da man tager tingene i USA i den rækkefølge som de kommer og selvom vi var programlagt til kl.15.15 tog man ikke så tungt på dette, da man gerne ville give os en afslutning hvor vi kunne line bilerne op efter racet.

(Foto: Fukamuni)

Starten gik med Dennis Lind i front, da Dennis havde sat hurtigste tid i løb 1. Dennis og Jan M. lagde hurtigt fra land og fik skabt et hul ned til resten af feltet, men allerede på første omgang måtte Dennis overlade 1. pladsen til Jan M. og Dennis måtte senere udgå med en punktering, da Sebring er støbt i beton med muslingeskaller i betonen, der river dækkene i stykker hvis man ikke er omhyggelig med sit dæktryk.

Martin startede sidst i feltet sammen med Jay Cochran, der i øvrigt er proffesionel LMP1 kører hos Mazda i ALMS serien, men det lod Martin sig ikke skræmme sig af og en efter en åd han sig op igennem feltet og viste at den der bremser sidst kommer først ind i svinget. Men efterhånden som han kom nærmere podie placeringerne blev konkurrenterne også svære at overhale og ikke alle ønskede at se sig slået af en rookie på Sebring og ved sving 7 (Hairpin) var det nært gået galt, da Martin blev presset ud i grusset, men kunne holde bilen i fart og komme på banen igen.
Herefter var der kamp om de sidste 5 placeringer og på allersidste omgang lykkedes det Martin at udbremse sine 2 konkurrenter om podieplaceringen for enden af langsiden ved sving 17 (Sunset Bend), hvor Martin med 242 km/t lagde bilen ind i det bløde sving på dæk der var ædt op af muslinger og kom først ud på langsiden langs pitten og i mål som nummer 3.

(Foto: Fukamuni)

Jublen ville ingen ende tage i det hårdt prøvede mekanikerteam, der var godt bundfrossen ovenpå det hårde arbejde med at få klargjort bilerne til tiden og Fukamuni Racing fik vist at det ikke er tilfældigt at vi er i top 3, da vi både havde kørerne men også forberedelserne med os, da løb 2 må betegnes som en arbejdssejr og stor hold indsats.

(Foto: Fukamuni)

Som i løb 1 blev det ren paradeopvisning fra Jan M. der igen vandt løbet med 35 sekunder til Frederik Ros, og med Martin som nummer 3, var alle Fukamuni Racing kører på podiet til stor jubel for amerikanerne og Fukamuni Racing.

Med venlig hilsen
Søren Jensen
Fukamuni Racing