Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

Alex Tagliani skal køre for Bryan Herta Autosport i 2012

IndyCar
Series  

10/01/12 

Den fransk canadiske racer kører Alex Tagliani har mandag bekræftet, at han skal køre for Bryan Herta Autosport i den amerikanske IZOD Indycar serie i den kommende sæson.
Den 39 årige Alex Tagliani er ikke ny i teamet, idet han var bag rattet på Las Vegas Motor Speedway, som blev afholdt d. 16. oktober sidste år. Løbet blev desværre overskygget af Dan Wheldons dødsulykke og løbet blev derefter aflyst.
 

Bryan Herta Autosport er et af de teams, som har besluttet at bryde med traditionerne, og har valgt at benytte Lotus’ helt nye 2.2 liters dobbelte turbo motor, og Bryan Hertas team vil fungere som Lotus fabrikkens team i 2012. Teamet vil tillige offentliggøre en ny titelsponsor senere på ugen. Bryan Herta Autosport teamet vil helt sikkert blive et af de teams, som bliver interessante at følge i den kommende sæson.

Tagliani sluttede på en samlet 14. plads i sidste års mesterskab, men på trods af den lidt beskedne placering i det samlede mesterskab, vil han nok mest blive husket for Pole Position forud for det legendariske Indianapolis 500 i 2011.

Fransk Canadieren har stadig sin sejr til gode i den ”nye” Indycar serie, men Tagliani scorede ikke mindre end tre fjerdepladser sidste sæson. Skal alt nævnes, så har den unge fransk-canadier vundet Road America for Rocket Sports Racing tilbage i 2004 i den daværende Champ Car serie, som nok ikke på nogen måde står tilbage for den nuværende IZOD Indycar serie. Nok tværtimod.

Sædder

Læs mere om:
  • Alex Tagliani
  •