Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Jason Watt kører Legend Car i 2012

Legends Car Cup 
18/12/11 

Legends Car CupDen populære racerkører er ny deltager i Danmarks sjoveste racerklasse
Jason Watt, Herlev, tager til næste år hul på et helt nyt kapitel i sit liv som racerkører.
Det sker, når han stiller til start i Legend Car Cuppen, der på rekordtid har opnået prædikat som Danmarks sjoveste racerklasse.
 

”Jeg hængte egentlig hjelmen på knagen tidligere på året som racerkører i professionel regi, men det er altså svært at sidde herhjemme eller være ude til et løb og se andre køre,” siger Jason Watt. ”Jeg ville gerne køre noget race og tænkte derfor over, hvor jeg for fornuftige penge kunne få det sjovt.”


Jason Watt kaster sig til næste år over Legend Car Cuppen
(Foto: Morten Alstrup)

Valget faldt på Legend Car Cuppen. Det er klassen med de små kopier af amerikanske 30’er biler i 5/8-dels størrelse, hvor felterne oftest består af 20 startende eller flere, og hvor der er stor åbenhed om udfaldet. Men inden Jason Watt besluttede sig for at deltage i klassen, skulle han lige prøve først.

”Jeg fik lov at låne den bil, som Mikkel C. Johansen vandt mesterskabet med i år, og her fik vi monteret en interimistisk håndbetjening. Efter ti omgange på banen tænkte jeg, at det godt kunne være sjovt at være med,” siger Jason Watt, der glæder sig til at tage hul på et nyt motorsportsliv.


Det er i denne klasse, at den tidligere Formel 3000-kører og DTC-mester skal deltage i 2012
(Foto: Morten Alstrup)

”Nu vil jeg ud at køre noget race, hvor man hygger sig, og hvor der ikke er 170 forventningsfulde gæster og sponsorer, der venter på, at man skal komme tilbage med en pokal.”

Men konkurrencementaliteten og vinderinstinktet er ikke forsvundet, selv om Jason Watt har valgt at stoppe som professionel racerkører. Han føler stadig, han kan være med.

”Under testen kunne jeg fornemme, at jeg kunne kontrollere bilen, og hvis jeg kan det, så er det sjældent, at jeg ikke har vundet et eller andet,” siger Jason Watt, der er passeret 40 år og derfor kan kæmpe med om det Old Boys-mesterskab, som køres parallelt med det generelle kørermesterskab.

”Er jeg virkelig blevet til old boys-deltager? Det er sandhedens time må man sige,” konstaterer han. ”Men så kan jeg jo bare gå efter to titler…”

Udsendt for Padborg Park af
Alstrup PR & Marketing


Læs mere om:
  • Jason Watt
  •