Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula Renault 3.5 Series

Marco Sørensen tester igen Formel Renault 3,5

Formula Renault
3.5 Series 

29/11/11 

Marco Sørensen er endnu ikke bekræftet som kører til Formel Renault 3,5 serien i 2012, men hans muligheder er efter den succesrige test i oktober, hvor han sluttede hurtigst af alle, steget kraftigt.
I denne uge fra mandag til onsdag får han på Motorland i Spanien endnu en chance for at bevise sit store talent og forhåbentlig køre en kontrakt i hus.
 

Der er, som hos de fleste talenter i motorsport, stadig nogle udfordringer med hensyn til budgetter, Marco Sørensen skal have på plads. Men alene denne test på 3 dage, viser at nogle interessante døre er ved at åbne sig for ham.


Marco Sørensen i Gravity raceren.
(Foto: F Renault)

Marco skal igen teste for det Tjekkiske team, Gravity Charouz racing, der bl.a. med sin egen kører, Jan Charouz, i stalden kørte første sæson i Formel Renault 3,5 serien i 2011 og sammen med nogle kompetente investorer har meget spændende planer for fremtiden.
Den anden kører i teamet var Brendon Hartley, som (også i 2011!) viste en skuffende indsats i serien, og nu må se sig om efter en anden arbejdsgiver.

Gravity Charouz Racing er delvist ejet af Gravity management, der har et par andre topkørere i stalden. Herunder Marcos hårdeste konkurrent fra årets tyske F3 mesterskab, Richie Stanaway.


Marco Sørensen var hurtigst i Barcelona.
(Foto: F Renault)

Netop Stanaway skal sammen med Marco teste for Gravity Charouz gennem alle 3 dage, så der er måske umiddelbart lagt op til en ”shoot out” test mellem de 2 supertalenter?.
Eller hvem ved: Der kunne jo også være en plan fra Gravity Management om at skabe et Dansk/ New Zealandsk dreamteam?
Vi følger naturligvis spændt med i testen på Motorland

Søren Christensen

Læs mere om:
  • Jan Charouz
  • Marco L. Sørensen
  • Richie Stanaway
  • Charouz Racing
  • Motorland Aragón
  •