Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Fra Quad Race til Legend Cup

Legends Car Cup 
28/11/11 

Legends Car CupI fredags lagde Sturup Raceway i Skåne asfalt til en testdag, et tilbud som en håndfuld kørere benyttede sig af, og blandt dem var 16 årige Frederik Nymark fra Hadsten.
Frederik Nymark der i denne sæson sluttede oppe i toppen af Quad Race mesterskabet, testede på Sturup Raceway i Paw Klamer's Legend Car, med henblik på deltagelse i denne klasse i 2012 sæsonen.
 


(Foto: Nymark Racing)

Selv om Frederik Nymark de sidste par sæsoner har siddet overskrævs på Quad Raceren (en firehjulet motorcykel) på motocross banerne, er han på ingen måde uvant med kørsel på asfalt baner, idet han også er en ganske habil go-kart kører med flere års erfaring på bagen.

Testen på Sturup Raceway var Frederik's første test i en Legend Car, formålet var derfor udelukkende at vænne sig til bilen, ikke mindst gearskiftet, samt at finde ud af om det skulle være hans kommende klasse inden for motorsporten.


(Foto: Nymark Racing)

Frederik vænnede sig hurtigt til gearskiftet, og efter smilet på hans ansigt allerede efter det første testpas, var det også tydeligt at han havde det perfekt i den lille 5/8 størrelse Hot Rod.


(Foto: Nymark Racing)

Frederik havde sin far, Flemming Nymark, med til testen på Sturup Raceway, han kunne bidrage med lidt tips fra sin gæsteoptræden i klassen, hvor han i forbindelse med Grand Prix Danmark 2009 på Jyllands-Ringen kørte sig til to 3. pladser for Racing Denmark.
Derudover var også Paw Klamer på banen hele dagen, så der var masser af erfaring som Frederik kunne trække på, hvilket var med til at gøre dagen til en positiv oplevelse for den unge kører.


(Foto: Nymark Racing)

Som dagen skred frem blev der både kørt fornuftige linjer og omgangstider, samt moden kørsel fra Frederik's side, så der er vist ingen tvivl om at Nymark Racing bliver 'nødt til' at indsætte en bil i Legend Cup mesterskabet næste sæson!



Læs mere om:
  • Flemming Nymark
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Racing Denmark
  • Sturup Raceway
  •