Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Toyota samarbejder med ORECA i LMP1 projekt

FIA WEC 
27/10/11 

World Endurance ChampionshipFornylig meddelte Toyota overraskende, at de er på vej tilbage i international Sportscar Racing og Le Mans.
Onsdag meddelte det succesrige franske team Oreca, at de er samarbejdspartner med Toyota i 2012. Oreca har de seneste sæsoner deltaget i Le Mans og den internationale Le Mans Cup med en fabriksstøttet Peugeot 908. Specielt 2011 har været et stort år for ORECA med sejr i 12 timers løbet på Sebring og en flot andenplads i ALMS-finalen ”Petit Le Mans” som blev kørt på Road Atlanta for et par uger siden.
 

LMP1 bilen som skal indsættes ved flere løb i 2012 er designet, udviklet og bygget af TMG (Toyota Motorsport GmbH) i Köln, som også byggede Toyotas Formel 1 biler og ikke mindst de meget succesfulde Toyota Corolla´er til Rally VM. Prototypen får en benzin-motor med hybrid teknologi. Motoren udvikles og bygges af Toyota Motor Corporation i Japan.
ORECA skal stå for indsættelsen af bilerne ved løbene i det nye FIA verdensmesterskab: ”World Endurance Championship” inkl. Le Mans som også er tællende i mesterskabet.

ORECA meddeler, at samarbejdet med Toyota starter inden for et par uger. Der er nok nogle kontraktlige forpligtelser med Peugeot som skal ”overstås”!


Slutter samarbejdet med Peugeot efter d. 13-11?
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

Hugues de Chaunac, President for ”Groupe ORECA”:
”Det er en stor dag for ORECA. At vi bliver valgt som samarbejdspartner af Toyota, er en stor belønning for det arbejde vi har udført og de resultater vi har opnået i de seneste år. Teamet har vist sit værd med sejren på Sebring, andenpladsen i ”Petit Le Mans” og tre top 5 placeringer i træk på Le Mans. Takket være vores know-how, har ORECA nu muligheden for at samarbejde med en af verdens største bilfabrikker og på et virkelig interessant projekt. Vi er stolte af, at være en del af Toyotas satsning i World Endurance Championship og ser frem til en spændende udfordring.”

Rob Leupen, Director Business Operations, Toyota Motorsport GmbH:
”Dette er helt klart gode nyheder for TMG. ORECA´s kompetencer og resultater er velkendte, hvilket er grunden til, at vi ønsker at udvikle et samarbejde med dem. Oreca skal stå for alt det praktiske i forbindelse med løbene, mens TMG udvikler.”

ORECA er et team med flotte resultater og ”mange jern i ilden”. Foruden indsatsen i LMP1 med Peugeot 908 HDI FAP bygger ORECA LMP2 biler under eget navn, dels som ”kundebiler” til bl.a. franske Signatech (med Nissan motor), schweiziske ”Race Performance” (Judd-BMW) og dels som egen ORECA Matmut (Nissan). Foruden disse LMP2 biler i dette års Le Mans var LMP1 Hybrid-bilen som blev kørt af bl.a. Casper Elgaard og Jan Lammers for schweiziske Hope Racing en ORECA.
Desuden deltager ORECA i det franske GT-mesterskab og i den franske Porsche Carrera Cup!

Tidligere var ORECA kendt for sine flotte Chrysler Viper biler som deltog flere år på Le Mans og som i 2000 vandt 24 timers løbet på Daytona.

Them

Læs mere om:
  • Oreca
  •