Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Dramatik og godt race ved finalen

207 Spider Cup
DK 

19/10/11 

207 Spider CupÅrets sidste Spider Cup løb, DM finalen på Padborg Park, blev afviklet med masser af dramatik og godt race. Det var Frederik Dannevangs andet løb i klassen efter 2 års pause fra banesporten.
 

Frederik sagde efter weekenden:
”Det var nok den fedeste motorsportsoplevelse jeg nogensinde har haft”. Der var masser af heftig race med slipstreaming, udbremsninger og positionsskift i begge heat.

Udbremsningerne for enden af langsiden foregik både på inder- og ydersiden af konkurrenterne, og der var side by side race ved indgangen til Big Mag.

Taktikken i begge heat var at holde sig på afstand af hundeslagsmålene. Det var nemlig forventet at der fra start af ville blive gået til stålet fra mesterskabskandidaterne - og det holdt stik. Da dagen var omme var der både uddelt strafbaner, nedlagt protester og smadrede biler til de 3 kombattanter. Allan Olsen trak det længste strå og blev 2011 mester - tillykke med det. Frederik endte dagen med at besætte 3 pladsen i andet heat, et resultat han er fuldt ud tilfreds med, på trods af problemer med understyring.

Frederik synes det har været rigtig spændende at prøve kræfter med Spideren, og det gør det bestemt ikke kedeligere at bilen er baghjulstrukken og har 6 sekventielle gear. Spideren kører godt og er driftsikker, og da det samtidig er reglementbestemt at kun få ting på bilens setup må ændres, er det den perfekte måde at komme i gang med banesporten igen.

Planen for 2012 er at køre hele serien, hvis det rette setup kan stables på benene.

Hvis man ønsker at høre mere om bilen og Peugeot Spider Cup serien i 2012, vil der i forbindelse med Scandinavian Custom Car Showet, d. 4 – 6 November i Bella Centeret, være mulighed for at møde Frederik Dannevang på FDRacing standen i Hal B. Spider’en vises frem og man vil kunne se race fra 2011 sæsonen på storskærm.

FDRacing


Læs mere om:
  • Frederik Dannevang
  • Padborg Park
  • 09/10/11 - Padborg Park - 207 Spider Cup DK - DM
  •