Lørdag morgen var vi på en kold bane til træningen, så der skulle arbejdes lidt mere for at få varme i dækkene. Efterhånden begyndte der at være greb, og alligevel lykkedes mig at finde grænsen for, hvor hurtigt det kan gå i Big Mag. Heldigvis var landingen i det løse sand, så bortset fra at få fyldt bilen med et par års forbrug til kattebakker, skete der ikke noget.

Fuld gas under tidtagningen
(Foto: Gripping Media)

Der er et eller andet med tidtagninger og mig. Jeg har aldrig kunnet køre hurtigt, når det kun er sekundviseren, jeg skal fange – måske fordi man er gået over til digitalure uden sekundviser? Det korte af det lange er, at jeg får en placering i tredje startrække ved siden af Jansen. Han kører hurtigt, så hvis det skulle lykkes ham at starte hurtigere end mig, så vil der være en god hare foran. Helt fremme i front var Casper Elgaard, og det nagede mig lidt, at han bare kom dansende ind fra sidelinien og kørte hurtigere end alle os andre, men dygtig det er han.

Det var en travl formiddag. Vi skulle ikke kun køre træning og tidtagning men også første heat inden frokost. Vi havde fået arrangeret, at al kørsel blev afviklet lørdag, så vi kunne drikke en enkelt sodavand mere til afslutningsfesten lørdag aften. Derfor var der travlhed i teltet, indtil vi rullede ud til første heat lige før frokost.

Da de røde lamper slukkede, kom jeg af sted en anelse hurtigere end Jansen, men måtte køre et stykke bag Morten D Jensen, inden jeg kunne tage jagten op på Allan Olsen. Allan var fem point foran mig, så jeg skulle gerne forbi for ikke at tabe yderligere terræn. Han havde virkelig fået fart i bilen, så jeg indså, at jeg ikke skulle oversatse, men bare begrænse tabet i første heat, og så måtte jeg køre fra ham i andet heat. Rasmus var fem point bag mig, og nu lå han to pladser længere fremme og ville dermed tjene fire point mere end mig, så han skulle bare holdes bagved i sidste heat. Jeg var helt klar over, at han skulle hentes på de første fem omgange, da hans tider næsten altid bliver hurtigere og hurtigere.

Målstregen passeres
(Foto: Gripping Media)

Efter heatet var der frokost med det halve af Thys befolkning, som var kommet til Padborg for at heppe på Team Højland Biler. Svigerfar havde travlt med at servere og snakken gik lystigt i teltet. Vi fik også gennemgået bilen, så alting var klappet og klart til det afgørende løb.

Takket være min fjerdeplads i første heat, var jeg nu rykket frem i anden række til starten. Med Allan til venstre og mig selv lige bag Rasmus var det en god udgangsposition. I motorsport kan alt ske, og jeg havde regnet med at Allan ville tage det roligt, da hans mesterskab var sikret. Det gjorde han ikke, så ham og Rasmus kæmpede om andenpladsen i første sving. Jeg fik manøvreret bilen i position til et angreb frem mod sving 2, og passerede Allan planmæssigt uden problemer. Ude i Big Mag var jeg lidt optimistisk med hensyn til bremseevnen, så jeg ramte uheldigvis Rasmus bagfra, men heldigvis uden at det ændrede noget på vores indbyrdes placeringer. Ned ad langsiden slipstreamede jeg på Rasmus og trak ud ved startstregen og kom op på siden af ham inden svinget. Rasmus havde nok ikke set mig i Spiderens minimale sidespejl, men vi kom gennem svinget uden problemer trods kontakt. På vej ind næste sving var han lidt hård ved min højre side et par gange, og jeg måtte ud over curben for at give plads, så han kunne komme forbi.

Videre ud gennem chikanen, hvor jeg hentede lidt ind på ham og frem mod Big Mag. Han bremsede tidligt og hans bil var lidt urolig, men jeg kunne ikke komme forbi. Ude på langsiden slipstreamede jeg igen og trak ud på samme sted som sidst. Rasmus kiksede nedbremsningen, da hans bil igen var urolig, og måtte tage den bedrøvelige vej gennem pitten. Allan lå bag mig, men jeg kunne ikke få point nok til at fravriste ham mesterskabet, så nu skulle andenpladsen bare køres hjem. Det blev den i princippet også, men så lagde Rasmus protest mod mig på grund af jeg havde ramt ham.

Lasse Bulemand Jakobsen
(Foto: Gripping Media)

Det skuffede mig, for der var ikke sket noget med nogen af os. Ingen havde vundet eller tabt noget, og man kunne tydeligt se på videoen, at jeg bremsede af al kraft. Da protesten blev taget til følge, kunne jeg kun appellere afgørelsen, da jeg kun kunne se det som en race incident, og den derfor skulle bedømmes som sådan. Nu må vi vente på, at DASU afgør om det blev en anden- eller tredieplads, men det piner mig, at det skulle ende sådan.

Jeg er ikke helt afklaret med, hvad jeg vil næste år. Vi har faktisk haft et forrygende sjovt og godt år med masser af godt race i en rigtig sjov bil, og det vil jeg helst ikke lade overskygge af weekendens oplevelse, men nu får vi se. Der skal under alle omstændigheder lyde en stor tak til sponsorerne, mine mekanikere og familien for den opbakning, der har gjort det hele muligt.

Lasse 'Bulemand' Jakobsen