Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

HKH Prins Joachim tog sit fjerde racermesterskab

Historisk 
04/10/11 

Racerprinsen blev atter mester blandt kørere i biler fra 1965 og tidligere
FDM Jyllandsringen afsluttede søndag banens 2011-sæson med sin Historiske Finale, hvor der for sidste gang i denne sæson blev kæmpet om point til de fire mesterskaber, som Dansk Automobil Sports Union har udskrevet for kørere i de historiske GT- og standardvogne.
 

For fjerde gang i sin karriere lykkedes det Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, Møgeltønder, at vinde titlen i en af de deltagermæssigt populæreste klasser – 1965-klassen, hvor bilerne skal være bygget i 1965 eller tidligere for at kunne deltage.


HKH Prins Joachim vandt søndag sin fjerde titel indenfor historisk motorsport, da han blev mester i 1965-klassen
(Foto: Morten Alstrup)

Klassen var på forhånd en af de mest åbne, da hele fem kørere inden weekendens to løb havde mulighed for guldmedalje. Og åbenheden blev holdt intakt næsten til det sidste, for efter de første løb, var det kun Bent Thøgersen, Grenå, der blev skilt fra i medaljeopgøret. Da starten gik til søndagens løb i 1965-klassen, stod foruden Prins Joachim også Martin Berner, Rønnede, Otto Reedtz-Thott, Næstved, og Lars Bondesson, Sverige, med mulighed for at blive mester.

I finalen så det længe ud til, at Lars Bondesson ville tage guldet. Han førte fra start til mål og var derfor sikker på maksimumpoint i sin klasse, mens Prins Joachim gennem det meste af løbet besatte andenpladsen i sin klasse – hvilket ikke var nok til at overgå Lars Bondessons pointscore. Men på sidste omgang lykkedes det Prins Joachim at komme frem på førstepladsen i sin klasse, og dermed kunne han tage sit fjerde DASU-mesterskab efter de titler, han scorede i 2005, 2007 og 2009. Lars Bondesson fik sølvet, mens bronzen gik til Otto Reedtz-Thott.

I klassen for de mindste biler bygget før 1971 endte det med klassesejre for Flemming Hansen, Lynge, og Flemming Jørgensen, Ringsted, og de to kørere sluttede à point. Efter fintælling gik guldet her til Flemming Hansen, da han gennem sæsonen har scoret flest sejre i de løb, der er tællende til mesterskabet.


Tommy Kjehr kom igennem en dramatisk start i 1971-klassen og blev mester
(Foto: Morten Alstrup)

I klassen for de største biler fra før 1971 gik mesterskabet til Tommy Kjehr, København, der faktisk også havde heldet på sin side. Ikke at konkurrenterne udgå, men at han var i stand til at gennemføre.

I starten på andet løb kom han således i klemme mellem titelrivalen Poul-Erik Dam Larsen, Ringsted, og Claus Søgaard Poulsen, Risskov, hvor et større uheld nærmest virkede uundgåeligt, da bilerne nærmest flettede hjul. Men efter sammenstødet kunne trioen fortsætte uden skader på bilerne, og det endte med, at Tommy Kjehr tog mesterskabet foran Poul-Erik Dam Larsen, mens løbsvinderen på FDM Jyllandsringen, Lars Bækhave Feldskov, Farum, scorede bronzen.

Det sidste medaljesæt blev uddelt i 1976-klassen, og her var en af årets banesportsdebutanter, Klaus Bodilsen, Slangerup, tæt på at tage guldet. I sin Ford Escort vandt han atter sin klasse, men da Kaj Rasmussen, Ringsted, også gjorde dette, blev det sidstnævnte, som tog guldet. Kampen om bronzen var der bogstavelig talt meget hård kamp om, da både Bruno Hansen, Årslev, og Poul-Erik Jensen, Greve, kunne sikre sig den sidste medalje. I løbet var de også i kamp, og den kamp endte med en kollision og et møde med en dækvold. Poul Erik Jensen kunne dog efterfølgende tage gåturen til podiet for at modtage sin bronzemedalje.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • HKH Prins Joachim
  •