Bedste danske deltager i KF3 klassen på Sarno |
KF3 02/10/11
|
|
Nicklas Nielsen deltog 15-18. september i World Karting Cups i KF3 klassen på den internationale bane i Sarno Italien.
Nicklas var godt kørende til den opligatoriske træning, så det var en rolig Nicklas, der nu skulle køre den meget vigtige tidtagning. |
|
Efter få omgange stod det klart, at der ikke var den optimale trækkraft i motoren, så Nicklas sluttede lidt skuffende tidtagningen som nr. 31 ud af de 102 kørere.
Nu ventede der 6 indledende heat, hvor 34 ud af 102 kørere kommer videre til finalerne. Nicklas starter med en afkørsel og kommer i mål som nr. 17 derefter nr. 4 - 5 -4 igen en afkørsel som nr. 15 og sidste heat kommer Nicklas i mål som nr. 8 og er nu sammenlagt nr. 19.
Nicklas Nielsen blev bedste danske deltager i KF3 klassen på Sarno (Foto: Nielsen Motorsport)
Nicklas er nu klar til prefinalen, sammen med 33 af de bedste kørere fra det meste af verden, men Nicklas har ikke heldet med sig, bliver kørt af banen allerede på første omgang og må skuffet udgå med en skæv kart.
I finalen som er over 15 omgange starter Nicklas som nr. 31. Det lykkedes Nicklas efter fænomenal kørsel at køre i mål i top 10 på en flot 9. plads som bedste dansker i KF3 klassen.
Nielsen Motorsport Læs mere om: Nicklas Nielsen |
|
| |