Martin Sally’s bemærkning var her til morgen: ”Vi er gode i regn” – og så regnede det - så lad os se om det holder.
(Foto: Sally Racing)
De 5 kørere: Martin Sally Pedersen, Andreas Schrøder, Martin Gøtsche, Nicki Petersen og Peter Obel har de sidste par dage, testet på banen og føler sig godt tilpas med forholdene.
Barcelona banen er ret stor og imponerende med et utal af tribuner som allerede er ved at blive besat af tilskurer her fra morgenstunden af.
Team Sally, der har fået startnummer 55 til løbet, skal ud og konkurrere med 65 andre teams, hvoraf en stor del ligger i kategorien A2 sammen med Team Sally.
På nuværende tidspunkt (lørdag klokken 10:00) er alle kørerne til sidste møde med teammanager Kim Nielsen, inden at starten til 24 timers løbet i Barcelona starter.
Teamet ser nu frem til løbsstart klokken 12:00, hvor kørerne skal være mentalt klar, men også hele besætningen af mekanikere, tankfolk, madmor, øvrige hjælpere og ikke mindst supporterer bestående af familier og venner, skal være klar til at yde deres bedste i 24 timer i træk.
(Foto: Sally Racing)
Sally Racing's mekanikere er ikke kun kendt inden for egne rækker, de yder også støtte til mange af de andre teams hvis de har brug for reservedele, mekanisk hjælp eller blot et godt råd.
Sally Racing's lille pressegruppe vil de følgende 24 timer, løbende opdatere situationen både på facebook og her på motorsporten.dk.
Sally Racing Læs mere om: Andreas SchrøderMartin GøtscheMartin Sally PedersenNicki PetersenPeter ObelSally RacingCircuit de Catalunya25/09/11 - Circuit de Catalunya - 24H Series |