Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Travl weekend for Mikkel K. Sørensen

Formel Ford - DK 
15/09/11 

Mens de fleste racerkørere er tilfredse når de har én bil at køre i, tog Mikkel K. Sørensen i denne weekend en ekstra udfordring op.
 

For to uger siden debuterede han i Yokohama 2000 Cuppen i en Seat Leon 2.0 FSI, og til Sensommerløbet på Ring Djursland stillede han da også op igen. Men samtidig havde Mikkel også tilmeldt sig Formel Ford hvor han takket være hjælp fra MekoPartner kørte i en Aquila for AutoTech Racing.


Mikkel K. Sørensen og Team AutoTech Racing

Man har travlt når man skal kører 2 racerbiler over en hel weekend, og ret meget pause bliver det ikke til. Således startede lørdagen med træning i Formel Ford kl. 10.05. Her brugte Mikkel tiden på at lære banen og hans nye Aquila FZ1 at kende.

Blot en time efter hans første køretur i en Formel Ford stod den på træning i Yokohama 2000 Cup.

Kl. 12.10 kørte Mikkel så ud til tidtagning i Formel Ford. Her nåede han kun fem omgange før strømproblemer satte ham ud af spillet. Alligevel nåede han at sætte næsthurtigste tid i Zetec-klassen.

Igen var der kune en times pause før Mikkel igen skulle være klar til at yde sit absolut bedste. I tidtagningen til Yokohama 2000 Cup sluttede han som firer kun 0,9 sekund efter den bedste sat i en af de ellers overlegne Peugeot racere.

Søndagens to første løb var ikke noget at råbe hurra for. Banen tørrede ikke så hurtigt som flere havde regnet med, og derfor udgik Mikkel K. Sørensen båd af det første løb i Yokohama 2000 samt Formel Ford, på grund af forkert dækvalg.

Andet løb i Formel Ford blev startet fra bagenden af feltet men Mikkel fik sig kæmpet op, og endte som treer i Zetec klassen. Andet heat af Yokohama 2000 Cuppen skulle køres straks efter, og der var derfor næsten ikke engang tid til at få hjelmen af før han skulle afsted igen. Dette heat sluttede også med en rigtig fin placering som nummer 4.

Tredje løb i Formel Ford blev Mikkel Sørensens bedste, med en kanonstart lå han efter første omgang helt oppe som nummer 4 samlet, men på grund af bremseproblemer til sidst i løbet, måtte han nøjes med en andenplads i Zetec.

Mikkel K. Sørensen udtrykte efter weekenden tilfredsehed med AutoTech Racing’s arbejde og teamet er ligeledes meget tilfredse med Mikkels indsats.

AutoTech Racing


Læs mere om:
  • AutoTech Racing
  • Ring Djursland
  • 11/09/11 - Ring Djursland - Formel Ford - DK - DM
  • 11/09/11 - Ring Djursland - Yokohama 2000 - DM
  •