Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

God GT-debut for Michael Christensen

ADAC GT
Masters 

08/09/11 

Otte omgange i en Ginetta på Padborg Park samt en test på Hockenheim var al den standardvognserfaring Michael Christensen havde inden weekendens debut i ADAC GT Masters på Lauzitsring i Tyskland. Debut’en skete i en vild Dodge Viper for det tyske team Vulkan Racing-Mintgen Motorsport, hvor Michael blev holdkammerat med tyskeren Christian Bebion. Bilen er bygget efter FIA’s GT3 reglement, og yder omkring 700 hk!
 

På trods af den manglende erfaring var danskeren hurtig med helt fremme i feltet, og i første kvalifikation satte han bilen på P7 med tiden 1.45,163, kun ca. 6/10 sek. fra pole. Efter en halv time af lørdagens løb afleverede Michael bilen til holdkammeraten fra en femteplads, men Bebion mistede desværre en del tid og holdet måtte lade sig nøje med 23. pladsen i mål.

Til søndagens løb var rollerne byttet om, idet Christian Bebion skulle kvalificere bilen og køre første stint. Udgangspunktet var P33, men inden Michael Christensen kom i bilen måtte bilen udgå med defekt servostyring.

”På trods af dette var det hele en fin oplevelse”, sagde den 21-årige efter løbet. ”Teamet var tilfredse med min indsats, og jeg regner også med at skulle køre de sidste to afdelinge af mesterskabet på hhv. Assen og Hockenheim”.

Foreløbig gælder det dog sidste afdeling af GP3 mesterskabet, der køres 9 – 11. september på Monza.

Helen Temple Rist


Læs mere om:
  • Christian Bebion
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Lausitzring
  • 04/09/11 - Lausitzring - ADAC GT Masters
  •