Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Imola banen på vej tilbage på Formel 1 kalenderen?

Formel 1 
06/09/11 

Ikke siden 2006 har der været kørt Formel 1 på Imola banen. I hvert fald ikke i form af Grand Prixer. Men en ny rating af banen i FIA regi gør det muligt at få banen tilbage til Formel 1 kalenderen.
Manglende økonomi og manglende opgradering af banen sendte banen ud efter 2006 sæsonen.
 

Imola banen på vej tilbage til Formel 1 kalenderen? Noget tyder på det efter at FIA har opgraderet banen fra kategori '1T' til øverste '1' rating efter at Charlie Whiting har synet banen for nylig.
'1T' betyder kort fortalt at der kun må testes på banen når det gælder Formel 1.

Op til 2006 var banen i en tilstand der gjorde at FIA måtte nedgradere den. FOM/Bernie Ecclestone sagde ved samme lejlighed fra, men af en helt anden årsag.

Banen havde planlagt diverse opgraderinger og renovationer for at bevare sin status, men blev forsinket i arbejdet af blandt andet økonomiske årsager og miljømæssige årsager. Den dårlige økonomi gjorde at man både måtte forsinke arbejdet med forbedre banen, samt at man ikke kunne betale de øgede udgifter til FOM.

Men siden dengang har tingene ændret sig. Banen er blevet opgraderet til FIA standard - blandt andet under tilsyn af Hermann Tilke, som om nogen ved hvad der kræves. Der er også kommet styr på økonomien, så man er klar til at genindtræde i Formel 1 kalenderen.

Nu er det helt store spørgsmål hvad man så skal kalde et Grand Prix på banen. Tidligere blev der kørt det Italienske Grand Prix, siden San Marinos Grand Prix. Der skal nok opfindes et nyt Grand Prix, hvis der skal køres Formel 1 på banen i den nærmeste fremtid.

Dons

Læs mere om:
  • Imola
  •