Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC Formel Masters

Kean Kristensen kører på Lausitzring

ADAC
Formel Masters 

02/09/11 

Herlev-racerkøreren har sin første start efter dobbeltsejren i Østrig
Den seneste runde af Formel ADAC Master-serien i Østrig udløste to sejre og en andenplads for Kean Kristensen, og i weekenden skal den unge racerkører fra Herlev have sin første start siden den succesfulde weekend. Det kommer til at ske på Lausitzring nord for Dresden.
 

”Jeg kommer fuldstændig med den samme indstilling, som da jeg kom til Red Bull Ring i Østrig,” siger han. ”Fordi jeg har vundet to løb nu, ændrer det ikke noget på min indstilling. Bliver jeg femmer, bliver jeg femmer. Vinder jeg, så vinder jeg, og så er jeg glad for det resultat, jeg får. Jeg tænker ikke, at jeg nu bare skal vinde, men jeg føler da selvfølgelig, at jeg har mere selvtillid.”

Kean Kristensen har i år vist, at han klarer sig bedst på de baner, hvor han har haft en testmulighed tidligere på sæsonen. Det var tilfældet på Zolder og på Red Bull Ring. Men også scenen for weekendens løb er han velkendt med.


Kean Kristensen kører sit første løb siden dobbeltsejren i Østrig.

”Vi havde en test på banen inden sæsonstart på Lausitzring. Det var godt nok på en lidt anden baneudformning, men der er kun 200 meters forskel på det forløb, hvor vi skal køre i weekenden,” siger han.

Lausitzring er en af de mere specielle racerbaner i Europa. Den er en af de få egentlige ovalbaner, hvor den yderste del består af tre langsider med tre let hævede sving. På inderkredsen er der forskellige svingkombinationer, der kan tages i brug.

”Vi skal køre på to af de tre langsider fra ovalbanen, men ellers er det en bane, der har alt,” siger Kean Kristensen. ”Den har både hurtige og langsomme sving. Den har kort og godt alt, hvad en rigtig racerbane skal have, bare ikke niveauforskelle, da det er en ovalbane. Jeg synes, at banen er fed. Den er lidt ujævn, og det er rimeligt irriterende.” Nyttige links www.keankristensen.dk. www.adac-formel-masters.de www.racebuilding.dk


Læs mere om:
  • Kean Kristensen
  • Lausitzring
  •