Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Pokaler og point til Siepmann

Clio Cup - DK 
30/08/11 

Clio CupIngen sejre, men flotte pokaler og vigtige point på kontoen blev det til, da CS Racing og Christian Siepmann deltog i Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen.
 

En lang sommerferie sluttede fredag eftermiddag, da træningen forud for årets Grand Prix Danmark gik igang og Christian Siepmann kunne tage hul på efterårssæsonen i Tegee-Dan Clio Cup.

Der var god fart i den fragtmandsblå Renault Clio lige fra starten, og selvom træning såvel som tidtagning kun kastede fjerdebedste omgangstid af sig, var Christian fyldt med optimisme forud for søndagens to løb:

"Jeg starter cirka midt i feltet, og så er det et spørgsmål om at komme hurtigt op i klassementet, før de andre hurtige måske når at hente ind på mig", forklarede aarhusianeren.


Der blev høstet vigtige point på Jyllandsringen
(Foto: Gripping Media)

Taktikken var ikke helt gal. Allerede på første omgang kom Christian frem på tredjepladsen, og efter lidt dueller om placeringen, kunne han holde pladsen helt til målstregen. Weekendens første pokal var dermed en realitet.

Med de nærmeste mesterskabskonkurrenter på de to pladser foran sig var der udsigt til hårdt race for Christian Siepmann, der startede fra tredjepladsen ved weekendens sidste heat.


Regnen satte sine tydelige spor på sidste heat
(Foto: Gripping Media)

I en række omgange måtte den fragtmandsblå Clio-racer ellers se sig henvist til fjerdepladsen, men da regnen pludselig begyndte at skylle ned over banen, blev fårene for alvor skilt fra bukkene, og Christian fandt tilbage til tredjepladsen. Efter ti omgange, hvoraf de sidste fire blev kørt bag safety car på grund af vandmasserne, blev løbet flaget af, og Christians anden tredjeplads i weekenden var sikret.

"Jeg er egentlig glad for at løbet blev flaget af", fortæller han. "Selv under safety car, hvor vi jo kører betydeligt langsommere end under normale løbsforhold, måtte man kæmpe for at holde bilen på banen. Næsten alle biler var kørt på banen med tørvejrsdæk, så det kunne have været endt galt hvis vi havde fået frit lejde."


Christian Siepmann ligger godt med i mesterskabet.
(Foto: Gripping Media)

"Det er ikke den mest spændende måde at afgøre et racerløb, men det var det fornuftige at gøre. Så må vi jo genoptage kampen på Padborg Park i næste weekend!", slutter han.

Næste weekend på Padborg Park er næstsidste løbsweekend i år for det aarhusianske CS Racing, og alle kræfter bliver sat ind på at sikre en top 3-placering i mesterskabet, akkurat som sidste år.

CS Racing
Gripping Media

Læs mere om:
  • Christian Siepmann
  • Jyllandsringen
  • 28/08/11 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •