Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Vettel øger i VM kampen

Formel 1 
28/08/11 

Red Bull vinder 1 - 2 på Spa
Krise? Ikke her! Det er muligt at Red Bull ikke længere er overlegne i Formel 1, som de var i starten af sæsonen. Men det betyder ikke at de er dårlige, bare at de andre er blevet ligeså gode som dem. Og når man ikke længere er den bedste bil, men bare en af de tre bedste, så kan man jo sagtens vinde alligevel. Og det gjorde de så.
 

Spa er Spa og Spa er en rigtig racerbane, der kan køres, der kan duelleres og der kan overhales, og det blev der. Men rigtig spændende blev løbet ikke rigtig. Dertil faldt omstændighederne for meget ud til Vettels fordel.

Han kom også bedst fra start, den regerende mester - hvis bedst altså er lig med at man fører. For allerbedst fra start kom Nico Rosberg, der brølede udenom en Mark Webber, der igen kiksede en start.

Rosberg kom så godt fra start at han også kom forbi Vettel og dermed kom i front for løbet. Det var dog kun til låns, for Mercedes raceren er ikke noget match for hverken Ferrari, Red Bull eller McLaren. Og en efter kom konkurrenterne da også forbi. Men han holdt ud indtil de andre fik lov til at bruge DRS'en. Flot kørsel...

Løbets dramatiske højdepunkt kom da Hamilton, efter et pitstop var på vej frem mod fronten igen, og undervejs skulle forbi Kobayashi. For enden af langsiden kom de to for tæt på hinanden og med høj fart strøg Hamilton af banen og bankede igen flere reklameskilte inden bilen blev stoppet af et autoværn. Heldigvis skete der ikke noget med Hamilton, men bilen var ikke så køn mere og SC blev sendt på banen.

Vettel fik hurtigt skiftet dæk, og selvom det var Alonso der første da løbet blev givet frit, så var Vettel hurtig forbi og i front - og der blev han.

Mod slutningen blev der dog skabt lidt spænding fordi både Webber og Button var på bløde dæk, mens alle de andre i front var på hårde dæk. Men de formåede ikke andet end at blive nr. 2 og 3. Imponerende alligevel var Buttons vej gennem feltet, hvor han på et tidspunkt hentede fire placeringer på fem omgange.

Alonso fik en lidt skuffende 4. plads, men kunne ikke stille noget op mod de bløde dæk, Hamilton og Button havde. Michael Schumacher blev nr. 5 efter at have startet bagerst, mens Rosberg trods sin gode start måtte nøjes med 6. pladsen foran Sutil. Massa fik en skuffende 8. plads, endnu en gang virkede han ellers tænd og i god form i den første del af løbet, det virker som om han virkelig har problemer med vægtforskellen i bilen.

Petrov og Maldonado tog de sidste to placeringer. Og den nye dreng i klassen, Bruno Senna, tjah han gjorde sig også bemærket. I første sving var han slet ikke parat til at banen drejede og bragede ind i stakkels Alguersuari, der ellers havde haft en god kvalifikation. Ud gik Toro Rosso køreren, mens Senna måtte en tur igennem pitten.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  • 28/08/11 - Spa-Francorchamps - Formel 1 - FIA F1
  •