Det ændres der imidlertid på den 3. september. Her arrangerer Driftsforeningen Padborg Park nemlig første udgave af Auto-G Historic Endurance Championship på Padborg Park.
For første gang nogensinde køres der i Danmark langdistanceløb for historiske biler. Det sker på Padborg Park den 3. september (Foto: Morten Alstrup)
”Løbet går over to timer, og det er det hidtil længste løb, der i Danmark er blevet kørt, hvor det kun er de virkelig historiske biler, der kan deltage,” fortæller formanden for Motor Sport Sønderjyllands banesportsudvalg, Karin Niebuhr.
”Der er mulighed for at stille op som enten enkeltperson eller som to kørere, der deles om en bil. Deler man om bilen, skal de to kørere skifte mindst en gang under løbet, men vælger man at køre i sin bil alene, skal man i stedet holde et pitstop af mindst et minuts varighed. På den måde sikrer vi en jævnbyrdig konkurrence for alle.”
Sportsvogne som disse Ginettaer kan deltage i Auto-G Historic Endurance Championship på Padborg Park (Foto: Morten Alstrup)
Auto-G Historic Endurance Championship er i princippet åbent for historiske biler bygget i 1965 eller tidligere. Konkret er det tilladt at starte med standardvogne som eksempelvis Ford Cortina, Mini Cooper og Volvo Amazon, men løbet er også åbent for sportsvogne, der opfylder datidens reglementer for GT- og GTP-biler. Fælles for alle biler gælder det, at der skal anvendes tidstypiske Dunlop-dæk.
Alle biler starter sammen, men når det gælder præmieren, vil feltet være inddelt i fem divisioner. Der er to divisioner for standardvogne fra perioderne 1947-1961 og 1962-1965. Det samme gør sig gældende for GT-vognene, mens alle GTP-biler konkurrerer sammen.
Det detaljerede reglement for AutoG- Historic Endurance Championship findes på hjemmesiden www.padborgpark.dk, hvor der også er tilmeldingsblanket.
Læs mere om: Padborg Park03/09/11 - Padborg Park - Historisk |