Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC Formel Masters

To sejre og en andenplads til Kean Kristensen i Østrig

ADAC
Formel Masters 

18/08/11 

Herlevkøreren opnåede karrierens hidtil bedste resultat
Efter en stribe på syv femtepladser i den internationale Formel ADAC Masters-serie lykkedes det i weekenden endelig Kean Kristensen at få hul på bylden og komme helt til tops i den hårde talentklasse. På Red Bull Ring i Østrig vandt han to sejre og scorede en andenplads.
 

”Det er ikke bare min bedste weekend i år. Det må være karrierens foreløbige højdepunkt. Jeg har aldrig stået på podiet til internationale mesterskabsløb før og slet ikke til et løb for internationale formelbiler. At stå der som etter og så høre den danske nationalmelodi, det var helt fantastisk,” siger en jublende lykkelig Kean Kristensen.


Kean Kristensen øverst på podiet i Østrig.
(Foto: Jeroen Vermeeren)

I det andet af de i alt tre løb, der blev kørt på den tidligere Formel 1-bane, førte Kean Kristensen fra start til mål.

”Jeg startede etter, lukkede af i første sving, lukkede af i andet sving, og da de så begyndte at kæmpe bag mig, fik jeg et hul på halvandet sekund. På tredjesidste omgang lavede jeg en fejl, så min teamkammerat kom tættere på mig, men jeg blev aldrig passeret,” forklarer Kean Kristensen. Han havde på daværende tidspunkt allerede indkasseret sin første sejr, men den blev først en realitet en halv time efter, at løbet var overstået.

”I første løb lå jeg hele tiden bag Pascal Wehrlein, men løb var blevet startet bag safety car, og den havde Pascal Wehrlein overhalet, før han måtte, så han fik en straf på 30 sekunder, der rykkede mig op på førstepladsen,” siger Kean Kristensen. ”Jeg var i forvejen rimelig glad for at være blevet toer og endelig komme på podiet, og selv om det var fedt at få at vide, at man har vundet, så var det ikke med den rigtige glæde, fordi man ikke havde stået på podiet.”

Det tredje og sidste løb startede Kean Kristensen fra pole position, men en gearskiftefejl gjorde det muligt for et par konkurrenter at slippe forbi. Her er sluttede han dog til sidst på en andenplads.

”Jeg er glad og stolt over Keans resultater,” siger hans mentor Casper Elgaard, der var med på Red Bull Ring. ”Vi havde forventet, at der ville komme en podieplads længe, og når Kean så først fik en, ville der komme flere, og det beviste han i weekenden. Han har kørt tre flotte løb, har kunnet stå for presset og kæmpet med de bedste. Det er starten på en god anden halvdel af sæsonen.”

Selv om Kean Kristensen fortsat er på femtepladsen, er han kommet tættere på de forreste i mesterskabet, hvor næste afdeling køres om tre uger på Eurospeedway Lausitz i det østlige Tyskland.

Casper Elgaard


Læs mere om:
  • Kean Kristensen
  • Red Bull Ring
  •