Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Superbike - DK

Kampen om Road Racing-mesterskaberne spidser til

Superbike - DK 
11/08/11 

Næstsidste dobbeltafdeling i DM-serien køres søndag på FDM Jyllandsringen
Kampen om motorcykelkørernes Danmarksmesterskab på asfaltbane – Road Racing-disciplinen – spidser mere og mere til. Årets næstsidste dobbeltafdeling finder sted på søndag på FDM Jyllandsringen, og her vil man kunne opleve alle de danske klasser, der kæmper om enten officielle Danmarksmesterskaber eller de DMU Cups, der er udskrevet af Danmarks Motor Union.
 

I ingen af klasserne er titlerne afgjort på forhånd, men ved August-løbet kan enkelte kørere måske erobre de sejre, der sikrer dem et optimalt udgangspunkt inden mesterskabsfinalen.

Hurtigste klasse bliver Super Bike, og det er faktisk også her, at kampen om Danmarksmesterskabet er tættest. Blot et halvt point adskiller den forsvarende mester Steven Tirsgaard, Give, fra Michael Møller Pedersen, Nykøbing Mors, mens Kim Jensen, Torup, på tredjepladsen blot er fire point efter.


Steven Tirsgaard fører Super Bike-klassen an forud for August-løbet på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Morten Alstrup)

Det tætte opgør skyldes bl.a., at de tre kørere ikke har været lige flittige i årets hidtil kørte DM-afdelinger. Kim Jensen gjorde rent bord i den seneste dobbeltafdeling på Anderstorp i Sverige, men her var Steven Tirsgaard ikke at finde i feltet. Det var han til gengæld ved Road Racing Festivalen i juni, der netop foregik på FDM Jyllandsringen. Her vandt han således to af sine tre starter, og han synes derfor umiddelbart til at have de bedste kort på hånden til August-løbet.

I Super Sport 600 er scenariet lidt det samme. Ved de to seneste DM-løb på Anderstorp var det René Torpsgaard, Fåborg, der sejrede, mens John Høj, Hornslet, hittede ved Road Racing Festivalen. Med til dette spil hører også, at John Høj er den mere erfarne af de to kørere med bl.a. en DM-guldmedalje i bagagen, så han står måske bedre rustet til søndagens strabadser, hvor deltagerne skal igennem to tidtagninger om formiddagen, inden det går løs med de to løb om eftermiddagen.

Ved August-løbet vil man kunne opleve yderligere tre andre Road Racing-felter.

Rookie 600- og 1000-klasserne har i år således fået så stor tilgang, at man denne gang på FDM Jyllandsringen vil kunne opleve separate felter med netop disse to klasser, hvor det primært er nye kørere i Road Racing-sporten, som deltager. Endelig afsluttes motorcykelprogrammet også af et felt af klassiske motorcykler.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  •