Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Så er CHGP atter i gang

CHGP 
05/08/11 

CHGPFredag over middag ankom nogle af deltagerne på rådhuspladsen foran Københavns rådhus med nogle af de biler som skal deltage i denne weekends racerløb i fælledparken i København. Københavns rådhus slog dørene op for dette år Copenhagen Historic Grand Prix pressemøde, som officielt også starter dette års løbs weekend.
 

Dette års pressemøde havde Mads Christensen som ”toastmaster” hvilket han selv gav udtryk for at være meget tilfreds med. ”Blærerøven” har selv en kæmpe interesse for biler, motorsport og klassiske biler med flotte linjer. Mads ”blærerøv” Christensen førte den samlede presse gennem seancen på en morsom og uhøjtidelig måde. Alle repræsentanter og kørere fra CHGP virkede generelt meget veloplagte og lagde ikke skjul på at de glædede sig meget til at deltage i dette års fantastiske arrangement.

Overborgmester Frank Jensen startede med at hilse CHGP velkommen tilbage til København for 11. gang og fortalte hvordan en by som København er stolte over at kunne huse et så flot og specielt arrangement, hvor så mange prominente kørere og flotte biler besøger hovedstaden.


Overborgmester Frank Jensen
(Foto: Motorsporten.dk)

Præsidenten for DASU C.C. Hansen kunne heller ikke skjule sin stolthed over at stå i spidsen for et nationalt bilsports forbund, som har mulighed for at lave et arrangement af denne størrelse i nationens hovedstad. Det var samtidig med stolthed i stemmen at han nævnte nogle at de meget prominente kørere som vil deltage i denne weekends løb, specielt det såkaldte PRO/AM løb hvor mange store internationale racer navne vil deltage.

Det skal så siges at C.C. Hansen har fuldstændig ret, til pressemødet deltog et lille udpluk at af de mange store internationale racerkørere, Tom Kristensen, Casper Elgaard, Björn Waldegård, Emanuelle Pirro, Stig Blomqvist. Derudover kommer blandt andet Jan Lammers, Michel Nykjær, Allan Simonsen, Dominik Farnbacher med flere. Også protektor for Copenhagen Historic Grand Prix H.K.H Prins Joachim deltager i år, det bliver ikke kun i sin egen Ford Cortina, han vil også deltage i Pro/Am løbet i en Ford Escort.


Bent Egede, Stig Blomqvist, C.C. Hansen, Frank Jensen, & H.K.H. Prins Joachim.
(Foto: Motorsporten.dk)

CHGP vil som de tidligere år også køre med kræftramte børn fra Rigshospitalet, og for andet år i træk, vil det også være muligt for publikum at betale for at få en tur rundt på banen, i sædet ved siden af en af de mange kompetente racerkørere der deltager i weekendens løb.

Som det er tradition ved CHGP vil man også fejre et bilmærke som skiller sig særligt ud. I år vil man kunne være med til at fejre Mercedes-Benz’s 125 års fødselsdag, hvor man vil udstille verdens første automobil, samt se en masse flotte AMG modeller.


Pressemødet på Københavns Rådhus med Tom Kristensen, Emanuele Pirro, Björn Waldegård, Casper Elgaard & Stefan Winquist.
(Foto: Motorsporten.dk)

En populær dansk racerklasse vil også for første gang komme ud og prøve asfalten af i fælledparken, nemlig de underholdende Legend Cars, hvor der i forbindelse med weekendens løb også vil være deltagelse af kendte gæstekørere som Anders Majgård og Ronnie Bremer.

Selch

Læs mere om:
  • Allan Simonsen
  • Anders Majgaard
  • Casper Elgaard
  • Dominik Farnbacher
  • Emanuele Pirro
  • HKH Prins Joachim
  • Jan Lammers
  • Michel Nykjær
  • Ronnie Bremer
  • Tom Kristensen
  • Fælledparken
  • 07/08/11 - Fælledparken - CHGP
  •