- Michael K. Christensen nummer ni Der var dramatik i den første fri træning da Grand Prix 3 kørerne kørte deres første træningssession på Hungaroring.
Det var Michael K. Christensens teamkollega fra RSC Mücke Motorsport, Luciano Bacheta, der var involveret i ulykken, som kaldte det røde flag frem. Heldigvis er han sluppet uskadt fra ulykken.
Heldigvis var der ikke mere dramatik af alvorlig karakter i den første fri træning. Grundet den lidt langvarige rødflags periode hvor der skulle ryddes op efter uheldet, blev der ikke kørt det forventede antal omgange.
Hurtigst i denne session var James Calado fra Lotus ART teamet efterfulgt af Tom Dillmann fra Addax teamet og Lewis Williamson fra MW Arden.