Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Oresund Rally

Opel Ampera i Oresund Rally

Oresund Rally 
15/07/11 

Opels nye el-hybridbil har rekordlavt forbrug og emission
Opel Ampera, den nye el-hybridbil fra Opel, kommer først til salg i Danmark næste år, men allerede den 10.-11. september får den sin første offentlige optræden i her i landet. Det sker som deltager i Oresund Rally for fortidens, nutidens og fremtidens biler.
 

Mens Opel Danmark er i gang med at finde den helt rette kører og navigatør til bilen, ligger det fast, at Opel Ampera kommer til start i den del af løbet, der hedder Oresund Energy Rally, og som er for hybrid- og brændstofoptimerede biler. Bilen er så ny, at den endelige typegodkendelse ikke er helt på plads, men de foreløbige tal for brændstofforbrug og CO2 udslip er henholdsvis mindst 62,5 km/l og højest 40 gram CO2 pr. kilometer.


Opel Ampera under testkørsel på Øresundsbroen tidligere på året. Ampera kan køre mellem 40 og 80 kilometer uden at bruge benzin. Først når batteriet har nået sit minimumsniveau, starter en lille benzinmotor og producerer strøm til bilens elmotor, så den elektriske kørsel kan fortsætte.
(Foto: Opel)

- Vi ved allerede nu, at den endelige typegodkendelse bliver endnu bedre, men der går nogle måneder, før vi har tallene for brændstofforbruget og CO2-udslip opgjort efter EU-normen, siger informationschef Erik Morsing, Opel Danmark.

Det særlige ved Opel Ampera er dog ikke bilens lave brændstofforbrug, men det faktum, at føreren af bilen faktisk slet ikke behøver bruge benzin. Den er nemlig udstyret med et 16 kWh stort batteri, der sørger for den nødvendige energi til mellem 40 og 80 kilometers elektrisk og emissionsfri kørsel alt afhængig af køremåde, vejtyper og vejrforhold.


Instrumenteringen ligner ikke en traditionel bil. Føreren kan følge med i det aktuelle strømforbrug og visuelt se energiforløbet mellem bilens elmotor, generator, benzinmotor og batteri for på den måde at energioptimere sin kørsel.
(Foto: Opel)

- I disse uger bliver bilen præsenteret for de europæiske motorjournalister i Haag i Holland, og her kører tre af fire journalister den planlagte rute på 73 kilometer uden at bruge en dråbe benzin. Al kørslen sker med den energi, der er lagret i bilens batteri, siger Erik Morsing.

Først når batteriet har nået sit minimumsniveau, starter benzinmotoren med at producere strøm til elmotoren via en generator. Man kan også lade op fra en stikkontakt. Opel er det første bilmærke, der sender en bil af denne type på markedet, og forhåndsinteressen har været stor i Tyskland. Foreløbig har fem tusinde tyskere registreret sig som interesseret køber af bilen.


Oresund Energy Rally er et af de fire løb under Oresund Rally-paraplyen. Løbet er for hybridbiler og brændstofoptimerede biler med en emission på max 120g CO2 pr.km.
(Foto: Intercom)

I Oresund Energy Rally forventes danske bilimportører at anmelde fire-fem andre hybridbiler. Oresund Rally omfatter også Oresund Electric Car Rally for elbiler, Oresund Classic Rally for klassiske biler samt Oresund Tourist Rally, hvor man uden at have sportslige ambitioner kan køre en smuk turisttur rundt om Øresund i en elbil eller klassisk bil.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Øresundsregionen mere synlig
  •