Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

Kean Kristensen: ”Nu må det være min tur”

ADAC GT
Masters 

08/07/11 

Kean Kristensen vender i denne uge tilbage til sin racerbil og Formel ADAC Master-serien.
Først tester han på Hockenheim og så går det ellers løs i weekenden med årets fjerde mesterskabsafdeling på en anden legendarisk tysk racerbane, Nürburgring.
 

”Det er første gang, at jeg oplever at have så lang en pause udenfor bilen før et løb,” siger Kean Kristensen, der senest kørte i Formel ADAC Master-klasse den 12. juni på Zolder i Belgien. ”Den test, vi skal have på Hockenheim, bliver rigtig værdifuld. Egentlig er det som forberedelse til det løb, vi skal køre der senere på året, men det bliver rart at komme til at sidde i bilen igen, inden jeg skal køre løb.”


(Foto: CasperElgaard.dk)

Nürburgring bliver et helt nyt bekendtskab for Kean Kristensen, der dog har forberedt sig så godt som muligt. Dels foran computeren, dels sammen med sin mentor.

”Jeg har talt med Casper om banen, og han fortæller, at det skulle være en bane, som kan give et godt flow,” fortæller racerkøreren fra Herlev. ”Banen virker meget ensartet. Der er ikke nogen sving, som skiller sig ud fra andre, for enten er det skarpe sving eller også er det hurtige sving, så jeg tror, at jeg nok skulle få en god rytme ind. Det er nok ikke det værste sted at skulle komme som ny kører.”

I forhold til tidligere løbsweekender i Formel ADAC Master-serien er programmet denne gang komprimeret, så der kun er en fri træning, som tillige finder sted to og en halv time før tidtagningen.

”Vi har kun en halv times træning, så der er ikke meget køretid inden tidtagningen. Jeg må bare tage den første træning og være hurtigere til at lære banen, end jeg plejer. Jeg kender den fra computeren, så jeg skal ikke lære den fra grunden, men jeg skal lære punkterne at kende,” siger Kean Kristensen. ”Til tidtagningen plejer jeg at kunne optimere en del i forhold til træningen, og jeg mener også, at jeg har vist, at min tidtagningsfart er rimelig god. At jeg så havde motorproblemer sidste gang på Zolder, kan man ikke holde for.”

Denne gang kan Kean Kristensen glæde sig over, at han kan trække på sin mentor gennem hele weekenden.

”Jeg har Casper med denne her gang,” siger Kean Kristensen. ”Han var jo forhindret sidste gang på grund af Le Mans-løbet, og han mener, at når han er med, så giver det et par tiendedele ekstra. Hvis det er i forhold til min fart på Zolder, så ser jeg frem til det. Så jeg har lagt et pres på mig selv, og Casper har også lagt et pres. Det er snart ved at være tid. Denne her gang tror jeg, at det må være min tur til at få noget sølvtøj med hjem.”


Læs mere om:
  • Kean Kristensen
  • Nürburgring
  • 10/07/11 - Nürburgring - ADAC GT Masters
  •