Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Germany

Dobbelt indsats af Nicki Thiim

Porsche
Carrera Cup
Germany 

29/06/11 

Nicki Thiim deltog ikke alene i ADAC 24 timers løbet på Nürburgring. Han er fast kører i den tyske Porsche Carrera Cup serie, og denne serie skulle sammen med tilsvarende serie fra andre lande køre en afdeling af Porsche Carrera World Cup.
En stor udfordring med 95 startende kørere som fik lov at køre både den gamle og nye Nürburgring i dette løb.
 

95 startende kørere lyder umiddelbart af meget, men når der køres på både den gamle og nye Nürburgring på en gang, så er det ikke et problem. Det var de omstændigheder som en afdeling af Porsche Carrera World Cuppen skulle afvikles under. Og så med en drilsk faktor som vejret, som også spillede ind.

For Nicki Thiim blev det derfor til deltagelse både i ADAC 24 timers løbet, og så i denne afdeling af Porsche Carrera World Cuppen.


Der var til tider våd asfalt på Nürburgring
(Foto: Natascha Theisen)

Med en frisk sejr i bagagen var det en topmotiveret Nicki Thiim der stillede op. Det gav sig udslag med hurtigste tid i den frie træning. Og derefter skulle kvalifikationen køres. Begge sessioner startede lige efter at det havde regnet, så det var omskiftelige forhold der mødte kørerne, med start på en våd asfalt der i hver session efterhånden tørrede op. Nicki Thiim fik efter en times kvalifikation kørt sig ind på femtepladsen, og altså foran 90 andre kørere.


Nicki Thiim - inden køleren blev beskadiget
(Foto: Natascha Theisen)

Ved starten mistede Nicki Thiim et par placeringer, men i løbet af et par omgange var han avanceret til fjerdepladsen. Og så var uheldet ude. I et forsøg på at overhale en konkurrent, berørte de to biler hinanden lidt for hårdt. Desværre var det Nicki Thiim det gik ud over. Køleren på Porschen blev slået i stykker og dermed var løbet slut for Nicki Thiim allerede efter 3 omgange.

Han fik dog lidt ud af løbet selvom at han måtte udgå. Isolerer man de points som blev tildelt kørerne i den tyske afdeling af Porsche Carrera Cuppen, så fik han faktisk 3 points ud af indsatsen.

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Nürburgring
  •