”Men det bliver i virkeligheden et seks timers sprintløb. Sådan er det bare. Jeg tror, at vores stærke side atter er vores driftssikkerhed og stabil kørsel hele vejen igennem,” siger Per Johansen. Denne opfattelse deles af de to andre kørere i den røde og hvide Opel Corsa.
(Foto: DK Motorsport)
”Vi er ikke hurtigere, men vi er stabile og har et godt grej,” siger Lars Højris, der tidligere på måneden tog sin første langdistancesejr. ”De andre bruger også dæk, men vi har nogle fantastiske mekanikere, som er hurtige til at skifte dæk, og pitstoppene virker bare. Det er ren Red Bull som i Formel 1. De gør det rigtig godt, og det er fedt.”
Men det er ikke kun bilen og mekanikerne, der skal være fit for fight, når der skal kæmpes. Det skal kørerne også.
”For mit eget vedkommende træner jeg meget,” forklarer Per Johansen. ”Det har været fysisk hård træning, og det kunne jeg også mærke ved det sidste løb, hvor jeg kunne klare et stint på en time. Næste gang har jeg en målsætning om, at jeg skal kunne holde et stint på fem kvarter og med samme kadence.”
DK Motorsport indsætter også på Padborg Park to biler, og denne gang bliver det i en helt ny Renault Clio-racer, at Jan Seerup, Johnny Andersen og Thomas Wulff starter.
”Der er seks timer at køre på, så vi skal give gas, men det bliver spændende,” siger Johnny Andersen. ”Alle kender Padborg park, så det er nok mere et spørgsmål om, hvem der ikke har uheld. Alle kørere kører nok nogenlunde lige stærkt dernede, så det bliver spændende.”
”Det kommer kun til at sætte endnu større pres på kørerne, når vi skal køre så lang tid,” tilføjer Thomas Wulff. ”Jeg tror, at det kommer til at stille rigtig store krav, ikke kun til materiellet, men også til dem, som kører i klassen. De fleste har vænnet sig til at skulle køre de fire timer, som vores løb normalt varer, men det at man skal køre seks timer gør også, at der er nogle anderledes ting i relation til dæk og bremser, men også til, hvem der skal køre hvor meget og hvornår. Jeg ser frem mod en rigtig, rigtig spændende weekend.”
”Vi skal selvfølgelig ind og tanke en gang mere,” siger Jan Seerup om det taktiske. ”Vi prøver, om vi kan holde det ved tre tankninger, og det er det, vi kalkuler på. Det vil gøre en stor fordel, for det tager tre minutter at tanke, og det skal vi regne på for at være helt sikre på, at vores strategi bliver kørt igennem.”
DK Motorsport Læs mere om: Jan SeerupLars Højris NielsenPer JohansenThomas WulffTom PedersenPadborg Park25/06/11 - Padborg Park - Danish Endurance Championship |