Den opleves umiddelbart som en mellemstor firehjulstrækker når man sætter sig bag rattet. Men Kia kalder den selv en CUV og testbilen trækker kun på forhjulene. Firehjulstræk kan dog leveres på visse versioner.
Jeg må indrømme, at det er første gang jeg støder på CUV begrebet, som er en forkortelse for Cross over Utility Vehicle. Jeg troede i min naivitet, at C'et stod for City, da Kia Sportage markedsføres som bilen, der kan tackle storbyjunglen.
Men den kan faktisk en hel del mere. Den er et reelt alternativ til en traditionel stationcar og SUV – undskyld CUV- formen , hvor man sidder mere opret, giver føreren et godt overblik og alle ombordværende lidt mere plads at udfolde sig på.
Bagagerummet har en høj bund, der følger bagdørens åbning. Når man letter på bunden finder man en treværelses kælder, som med fordel kan bruges til at stuve mindre ting. Hele indretningen kan også løftes ud, hvis man har brug for maksimal højde.
Testbilen var udrustet med en 1,7 liter turbodiesel motor, der yder 115 hk. Det lyder måske ikke overvældende til en bil, der vejer 1500 kg, men i praksis virker den meget harmonisk, selv om den selvfølgelig ikke gør Sportagen til en dragster. En del af forklaringen ligger utvivlsomt i et godt drejningsmoment, der er til rådighed over et bredt område.
Sportagen efterlod i det hele taget et godt indtryk, og udseendet fejler da heller ikke noget. Den virker klart mere cool og viril end en Cee'd stationcar, der fås med stort set samme motor og fylder det samme i carporten. Men prisen er selvfølgelig også en anden.
| | | | | | Kia Sportage 1,7 Exclusive CRDI (Foto: Ib Trebbien) |
De nøgne fakta:
|
Model |
Kia Sportage 1,7 Exclusive CRDI |
|
Type |
5-dørs CUV 5 pladser |
|
Motor |
1685 ccm turbodieselmotor 4 cyl. 115 hk ved 4.000 o/m 260 Nm ved 1.250 - 2.700 o/m.. |
|
Transmission |
6 trins manuel gearkasse forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson Bag: Tværsvingarme |
|
Maks. hastighed |
173 kmt |
|
Acc. 0-100 |
12,3 sek. |
|
Officielt forbrug |
19,2 km/l. ved blandet kørsel |
|
Årlig grøn afgift |
Kr. 3220,- |
|
Pris |
Kr. 359.999,- plus levering |
|
|