- Vettel på pole Det har været en begivenhedsrig lørdag i Monaco i dag. Og det af den mere skæbnesvangre af slagsen.
Både Nico Rosberg og Vintantonio Liuzzi måtte udgå af dagens 3. fri træning efter at have kørt galt. Vitantonio Liuzzi slog sig endda så meget at han fik startforbud i kvalifikationen.
Værst er det - indtil videre - dog gået for Sergio Perez der kørte galt samme sted som Nico Rosberg tidligere på dagen.
Flere ulykker prægede lørdagen i Formel 1 klassen som beskrevet ovenfor. Retter vi blikket mod kvalifikationen så blev den stoppet 2,26 min før slut, da Sergio Perez kørte galt i sin Sauber racer. På det tidspunkt var kvalifikationen næsten afgjort. Mange vil måske hævde at Lewis Hamilton blev taber i det spil, for da kvalifikationen blev genoptaget, var der kun tid til at køre en omvarmningsrunde før det endelige forsøg. Det lykkedes ikke for Lewis Hamilton at blive placeret bedre end nummer 7.
Det gik også lidt baglæns for Fernando Alonso i forhold til de frie træninger hvor han har ligget godt til. Næsten som sædvanlig kom Red Bull Racing kørerne og tog sig af de vigtige placeringer. Sebastian Vettel i front med Mark Webber på tredjepladsen. Jenson Button i McLaren klemte sig mellem de to Red Bull kørere.
For engangs skyld lykkedes det for Michael Schumacher at få tingene til at hænge lidt bedre sammen end vanligt, eller er det banens 'skyld' ligesom man kan mistænke den for at være i forhold til Ferrari. I hvert fald kørte han femtehurtigste tid og kun med Fernando Alonso mellem ham og top 3.
I bunden af feltet kom ingen af de to HRT kørere ud til kvalifikationen. Vitantonio Liuzzi havde startforbud, mens Nahrain Karthikeyan blev holdende i pitgaragen. Årsag endnu ukendt.