Sådan var det ikke i år. Bevares, DRS'en gav ikke skamløst mange overhalinger, sådan som man så det i Tyrkiet, men der var dog et par stykker, og ellers lå bilerne tættere end de ellers gør. Og sådan set er det jo ikke overhalingerne i sig selv, der gør løb spændende. Faktisk er overhalingen afslutningen på spændingen. Det, der er spændene, er muligheden for en overhaling. Og i Spanien 2011 var overhalinger mulige, omend sjældne.

Webber havde pole, og den udnyttede han ikke ligefrem optimalt. Fernando Alonso udnyttede tilgengæld starten helt optimalt, og skød frem ned ad langsiden og smuttede indenom Webber, der også måtte give plads til Sebastian Vettel. Dermed blev Webbers rolle i løbet skåret ned, og senere faldt han yderligere et par pladser tilbage.

Hele vejen igennem kæmpede han med Fernando Alonso, der efter sin fine start, også måtte se sin placering reduceret. Til sidst var det Webber der trak det længstre strå, og det virkede til at Ferrari racerne mod slutningen slet ikke var konkurrencedygtige - Massa udgik på de sidste omgange. Men Alonso fik vist flaget på hjemmebane, og når man ikke kan vinde, er det vel sådan set ok.

I stedet var det Lewis Hamilton der blev manden der skulle true Vettel. Og den rolle tog han alvorligt. De kørte ikke helt samme strategi, men brugte det meste af løbet på at positionere sig til en afgørende duel, efter sidste runde af pitstop.

Vettel vandt duellen, men Hamilton pressede hårdt på, og kunne en anden dag og under andre omstændigheder haft de sidste mikrosekunder på sin side, og vundet løbet. Men sådan blev det altså ikke, Vettel vandt igen igen og udbyggede sin føring i VM til det uhyrlige.

Jenson Button var den tredie mester på podiet. Han kørte en strategi helt anderledes end de andre og den passede åbnebart godt til ham. Han fik ikke verdens bedste start, men kom da godt nok efter det undervejs i løbet. Undervejs skulle han passere duellanterne Webber og Alonso. De tog havde kæmpet omgang efter omgang og haft deres pitstops synkront. Nu var de begge på hårde dæk og bagfra kom så Button på de bløde dæk og smuttede forbi først den ene og så den anden, stort set uden nogle problemer. Men sejren var uden for rækkevidde.

Webber fik så altså 4. pladen foran Alonso, mens gamle Schumacher snuppede 6. pladsen foran Rosberg. Man så ikke meget til Mercedes bilerne i løbet, men alene på resultatet kan man se en forbedring siden sidst. Men ikke mere end at det kan ændre sig igen allerede i næste uge, når de kører i Monaco.

Dagens mand var Nick Heidfeld, der sådan set ikke kvalificerede sig til start, da han ikke satte nogen tid. Men heldigvis for ham er reglerne så fleksible at hvis man plejer at kunne kvalificere sig, så får man lov til at starte, selvom man ikke får sat nogen tid. Men Swift-Nick drønede fra sin 24. plads på gridden op genem feltet og sluttede på en fornem 8. plads.

Meget sigende var det, da han passerede holdkammeraten Petrov, der bevægede sig baglæns gennem feltet i næsten samme tempo. Russeren har ellers haft gode løb i år, men dette var ikke et af dem.

De sidste to pointplaceringer gik til de Sauber kørere med Perez foran Kobayashi.

Alt i alt et underholdende løb efter spanske standarder - og knapt så meget kaos i rækkefølgen som i Tyrkiet, der i den grad udfordrede koncentrationsevnen.

Om en uge er de allesammen klar igen, dennegang i Monaco, der heller ikke er kendt for sine storslåede overhalingsmuligheder. Det er svært at forestille sig at DRS ændrer ret meget på det!

Martin Møller-Thomsen