Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Ib Kragh vandt sin første DM-sejr i fem år

DM Rally 
23/05/11 

Peugeot-køreren kunne stoppe et halvt årtis ørkenvandring i dansk rally
Ib Kragh, Juelsminde, har i de seneste årtier været tæt forbundet med toppen af dansk rallysport. Hele fire Danmarksmesterskaber er det blevet til, hvoraf flere er blevet hentet i rallysportens topklasse, men i de senere har der været småt mellem de helt store pokaler. Man skulle således helt tilbage til 2006, førend østjyden sidst blev generalvinder af et DM-løb i rally
 

Det forhold ændrede Ib Kragh godt og grundigt ved lørdagens Tegee-Dan Rally, der var anden afdeling af årets Mekonomen Rally Championship. Han strøg han og codriveren Mie Petersen, Vejle, endelig til tops og vandt med 12,3 sekunders forspring til Brian Madsen/Henrik Vestergaard, Slagelse/Mørke.


Ib Kragh og Mie Petersen kørte sejren hjem i anden afdeling af Mekonomen Rally Championship, Tegee-Dan Rally.
(Foto: Johnny Pedersen)

”Det er rart igen at prøve at stå øverst,” siger Ib Kragh. ”Jeg havde håbet på, at jeg kunne vinde i dag.”

”En top 3-placering ville jeg havde været tilfreds med, men jeg tænkte, at det gjaldt om at lægge ud i et højt tempo fra morgenen, så jeg kunne ryste de andre psykisk, og så håbe på, at forspringet kunne holde resten af dagen. Jeg var klar fra første mester, og der fik bilen alt, hvad den kunne trække.”

Strategien lykkedes for Ib Kragh. Efter den anden af de 12 hastighedsprøver førte han med 16 sekunder. Efter den fjerde var det med 26 sekunder. Dette forspring kunne han siden tære af.

”Jeg er overlykkelig over, at det lykkedes mig at vinde på hjemmebane,” siger Ib Kragh om Tegee-Dan Rally, hvor den afsluttende hastighedsprøve blev kørt i hjertet af Juelsminde. Langs butiksvinduer og ligusterhække.

Den kører, som kom tættest på at fravriste Ib Kragh sejren i Tegee-Dan Rally, var Brian Madsen. Han vandt fem af de 12 hastighedsprøver og formåede at halvere den senere vinders forspring.

”Der skete desværre det, at vi fik sat nogle alt for hårde dæk på fra start, fordi vi tog fejl af numrene,” forklarer den førende kører i Mekonomen Rally Championship. ”Jeg kørte de første tre prøver på nogle mega-hårde dæk, og jeg kunne simpelthen ikke stå fast.”

”Så fik vi sat de rigtige dæk på til prøve fire, og så gik det det pludselig bedre, og fra prøve 4 til 12 var det, ligesom det plejer. Hvis vi ikke havde taget de tre første prøver med, så var vi rent faktisk hurtigere end Ib på de resterende prøver, hvis vi lægger dem sammen. Det er jeg rigtig godt tilfreds med set i lyset af, at Ib er god til at udnytte sin hjemmebanefordel. Han er rigtig godt til det. Det er ikke altid, man kan det, men det kan Ib.”


Brian Madsen forsvarede sin føring i 4WD-klassen i Mekonomen Rally Championship, selv om han ikke fik den bedste start på Tegee-Dan Rally.
(Foto: Johnny Pedersen)

Mens Brian Madsen kunne forsvare sin førsteplads i Danmarksmesterskabet i 4WD-klassen i rally, kom der nyt hold på førstepladsen i 2WD-klassen.

Kim Wentzel/Lone Otto, Hillerød/Fredensborg, havde et perfekt Tegee-Dan Rally, hvor de blev bedste mandskab blandt holdene med de tohjulstrukne biler. Det nordsjællandske Citroën-par havde ellers haft en halvskidt sæsonstart ved premieren på Mekonomen Rally Championship, men deres flotte kørsel i Tegee-Dan Rally bragte dem på førstepladsen i Danmarksmesterskabet.

I såvel Standard National som Tunet National kunne man ved Tegee-Dan Rally notere de samme vindere som ved første runde af Mekonomen Rally Championship. I Standard National sejrede Morten Grove Nielsen/Frits Grove Nielsen, begge Fårvang, mens Benny Pedersen/Ditte Kammersgaard, Gørding/Grindsted, tog deres anden sejr i træk i Tunet National.

Resultatet af Tegee-Dan Rally – anden afdeling af Mekonomen Rally Championship:

Pl. Kørere Mærke Tid
1. Ib Kragh/Mie Petersen Peugeot 207 Super 2000 12:57,3
2. Brian Madsen/Jens Christian Anker Peugeot 207 Super 2000 13:09,6
3. Christian Jensen/Søren Tøndborg Peugeot 207 Super 2000 13:36,7
4. Max Christensen/Ole R. Frederiksen Subaru Impreza 14:43,4
5. Esben Hegelund/Freddy Pedersen Peugeot 207 Super 2000 15:26,2
6. Kim Madsen/Kasper Sørensen Mitsubishi Lancer Evo VII 16:45,5
7. Benny Pedersen/Ditte Kammersgaard Peugeot 106 17:23,4
8. Rasmus Sørensen/Peter Egholm VW Golf III Kit Car 18:06,7
9. Lars Kragh/Jess Larsen Porsche 911 GT3 Cup 18:14,3
10. Torben Sørensen/Henrik Petersen Renault Clio II 18:16,5

Stillingen i 4WD-klassen i Mekonomen Rally Championship:

Pl. Kørere Mærke Point
1. Brian Madsen/Henrik Vestergaard Peugeot 207 Super 2000 35
2. Christian Jensen/Søren Tøndborg Peugeot 207 Super 2000 27
3. Max Christensen/Ole R. Frederiksen Subaru Impreza WRX STI 22
4. Ib Kragh/Mie Petersen Peugeot 207 Super 2000 20
5. Esben Hegelund/Freddy Pedersen Peugeot 207 Super 2000 17
6. Jens Chr. Pilgaard/Carsten Bjerregaard Mitsubishi Lancer Evo IX 10
7. Steen Andersen/Iben Louring Mitsubishi Lancer Evo VII 9
8. Kim Madsen/Kasper Sørensen Mitsubishi Lancer Evo VII 8
9. Klaus Hammer/Finn Thomsen Fiat Punto S2000 7
10. Anders Rygaard/Henrik Skott Subaru Impreza N12b 6

Stillingen i 2WD-klassen i Mekonomen Rally Championship:

Pl. Kørere Mærke Point
1. Kim Wentzel/Lone Otto Citroën C2 R2 Max 28
2. Frank Nielsen/Børge Jensen Citroën C2 R2 Max 20
3. Thomas Hansen/Peter Lyngs Citroën C2 VTS 18
4. Claus Lisberg/Henrik Lisberg Citroën C2 17
5. Simon V.Hansen/Sune V. Hansen Peugeot 206 Super 1600 15
Marco Gersager/Michele Danielsen Opel Corsa Super 1600 15
Jesper Bisted/Leif Heick Peugeot 206 Super 1600 15
8. Simon Larsen/Nicklas Daugberg Suzuki Swift Sport 14
9. Søren Jensen/Tue Reenberg Citroën C2 Super 1600 12
10. Carsten Jensen/Michael Fasterholt Renault Clio Sport 10
11. Henrik Larsen/Klaus Larsen Renault Clio II 8
12. René Harms/Henrik Dernoff Suzuki Swift Sport 6
13. Jacob Jensen/Casper Jensen Citroën Saxo 4
14. Verner Boiskov/René Jørgensen Citroën C2 R2 3

Stillingen i Tunet National i Mekonomen Rally Championship:

Pl. Kørere Mærke Point
1. Benny Pedersen/Ditte Kammersgaard Peugeot 106 40
2. Rasmus Sørensen/Peter Egholm VW Golf III Kit Car 22
3. Carsten Nielsen/Erik Bom Peugeot 106 Maxi 20
4. Gert Marboe/Michael Gammelgaard Toyota Corolla Coupé 15
5. Alex Siersbæk/Per Brodersen Peugeot 306 Maxi 12
6. Torben Sørensen/Henrik Petersen Renault Clio II 12
7. Michael Nielsen/Iver Bertel Ford Puma 9
8. Claus Christensen/Peter Krag Opel Kadett Gsi 8

Stillingen i Standard National i Mekonomen Rally Championship:

Pl. Kørere Mærke Point
1. Morten G. Nielsen/Frits G. Nielsen Peugeot 206 RC 40
2. Tom Odder Madsen/Jan Thomsen Opel Astra OPC 27
3. Ole Jensen/Klaus Lanther Renault Clio II 15
4. Jan H. Jørgensen/Jakob Skou Renault Clio Williams 12

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Brian Madsen
  • Ib Kragh
  • Juelsminde
  • 21/05/11 - Juelsminde - DM Rally - DM
  •