Harms sluttede på 10. pladsen efter et hårdt løb, hvor han med egne udtrykker: ”Det var konstant ét skridt frem og to tilbage – på langsiderne.” Eller med andre ord: Det, Robbin Harms vandt ind på de snoede sektioner, blev omgående mere end sat til på langsiderne, hvor danskerens privatanmeldte motorkræfter ikke kunne hamle op med fabriksmaskinernes massive power.
Robbin Harms bevarede 4. pladsen i VM-stillingen trods mangel på motorkræfter under søndagens afdeling af Supersport VM på den berømte Monza racerbane i Italien. (Foto: Harms Benjan Racing)
Monza racerbanen har imidlertid ikke mange snoede sektioner og udmærker sig ved konstante accelerationer og høje hastigheder. Problemet er ikke Harms’ Honda motorcykels hurtighed gennem kurverne og heller ikke tophastigheden, men tempoet hvormed tophastigheden nås. Derfor blev Harms omgang efter omgang distanceret på langsiderne, så han en overgang var helt nede på 15. pladsen. Helt uvant for den hurtige dansker, der senest scorede en 4. plads på Assen racerbanen i Holland.
Robbin Harms ved dog, at placeringer også kan opnås, hvis man kører konstant og ikke lader sig rive med af frustrationen over den manglende motorkraft. Det var der flere andre deltagere, der ikke gjorde, de styrtede i løbets sidste fase, én blev diskvalificeret efter løbet og resultatet blev, at Harms opnåede 10. pladsen.
Dermed bevarede han også 4. pladsen i den samlede VM-stilling og vel vidende, at Monza racerbanens lange langsider er de mest krævende, hvad angår motorkraft i VM-serien, glæder han sig over, at han slap igennem uden at sætte placeringer til.
Resultat, Supersport VM 4. afd. Monza, Italien, 8. maj 2011
1. C. Davies (GBR), Yamaha YZF R6, 29m05,363s
2. L. Scassa (ITA), Yamaha YZF R6, 4,734s
3. F. Foret (FRA), Honda CBR600RR, +7,977s
4. B. Parkes (AUS), Kawasaki ZX-6R, +19,246s
5. S. Lowes (GBR), Honda CBR600RR, +19,882s
6. R. Tamburini (ITA), Yamaha YZF R6, +20,148s
10. R. Harms (DEN), Honda CBR600RR, +35,406s
VM stillingen efter 4. afdeling
1. C. Davies (GBR), 70 pts.
2. L. Scassa (ITA), 70 pts.
3. B. Parkes (AUS), 60 pts.
4. R. Harms (DEN), 43 pts.
5. D. Salom (ESP), 42 pts.
Nu er der en måneds pause inden det igen går løs. Det foregår noget sydligere i Italien på Misano racerbanen d. 12. juni.
Harms Benjan Racing Søren Clauding Læs mere om: Robbin HarmsHarms Benjan RacingMonza |