Hope Racing LMP1 hybrid kommer ikke til Spa |
ILM Cup 06/05/11
|
|
Hope Racing havde tilmeldt sig Intercontinental Le Mans Cup løbet på Spa-Francorchamps i den kommende weekend, men nu ganske få dage efter, har teamet offentliggjort at de alligevel ikke kommer til start med deres Oreca 01 SwissHyTech Hybrid LMP1, de har valgt at trække sig fra løbet. |
|
Team manager Benoît Morand fortæller at der er problemer med KERS systemet på bilen. Teamet erfarede under testdagen at vibrationer fra motoren, under lave hastigheder, påvirkede svinghjulet i hybrid systemet. Denne fejl opstod ikke under bænk-test, så konklusionen er at det er karossen omkring motoren der agerer "rum" omkring motoren og hybridsystemet, og vibrationerne bliver inde i dette "rum", og derfor påvirkes systemet.
Problemet med vibrationerne skal løses, sammen med det problem at bilen ikke kunne transportere sig selv igennem pitlane ved brug af sin elmotor, som en hybrid bil skal kunne. Når det er blevet løst inden for relativ kort tid vil Hope Racing kunne foretage flere private test, inden de ankommer til Le Mans. Vejgaard
Læs mere om: Spa-Francorchamps07/05/11 - Spa-Francorchamps - ILM Cup |
|
| |