Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 2000

En stille start på sæsonen

Yokohama 2000 
28/04/11 

Efter en lang vinterpause, hvor der er blevet puslet om bilen, som også har fået en flot og markant lakering, var Anders Christensen taget til FDM Jyllandsringen i Påsken. Anledningen var Åbningsløbet, som markerede starten på asfaltbanernes sæson. I et næsten sommeragtigt forårsvejr skulle der prøves kræfter med både kendte og garvede samt nye konkurrenter.
 

Torsdag eftermiddag blev brugt på at indrette teltet og gøre de første indledende øvelser med bilen, så den kunne være helt klar fredag formiddag til træningen. I år kører den store Yokohama-klasse sammen med Suzuku Swift og de nye Citroen DS 3, så det ville blive spændende om styrkeforholdet mellem bilerne var passende eller det ville skabe problemer under afviklingen.

På banen blev det tydeligt, at den ’gamle’ garde i klassen var en klasse for sig i forhold til de nyankomne. Der blev kørt hurtigt fra første omgang og kun et sekund skilte de fem første biler. Bilen kørte som den skulle og tiderne svarede nogenlunde til forventningerne, og Anders var derfor fortrøstningsfuld inden tidtagningen.


Ny sæson – ny bemaling.
(Foto: Gripping Media)

Efter de sidste finjusteringer rullede klasserne igen på banen til kvalifikationen. Alle var blevet lidt skarpere, så tiderne faldt og afstanden mellem de fem første blev reduceret til 0,6 sekund. Anders var fuldt ud tilfreds med resultatet, da der er stor forskel på at køre mod sig selv og stopuret og så på at ligge tæt sammen og kæmpe om de samme kvadratmeter gennem første sving.

Første rigtige løb på programmet lørdag var Yokohama 2000 Cup sammen med Suzuki Swift og Citroen DS 3. Da startsignalet blev givet kom Anders perfekt af sted og avancerede en plads inden sving 1. Peter Olsen gjorde i begyndelsen flere forsøg på at tilbageerobre pladsen, men blev hver gang afvist. Anders kunne dermed hjemføre fjerdepladsen og sikre sig vigtige point til mesterskabet.

Til heat to vender man startrækkefølgen for de seks første biler, og dermed er der langsommere biler foran og hurtigere biler bagved. Formålet er at skabe grobund for flere overhalinger, men det er svært i en klasse med identiske biler og garvede kørere. Efter en kort kamp om fjerdepladsen, som Anders tabte, blev løbet statisk, og der blev ikke ændret mere på rækkefølgen.


Anders i nærkamp med Peter Olsen.
(Foto: Gripping Media)

Med en fjerde- og en femteplads på kontoen var det ikke nogen dårlig weekend. Der er et stykke vej til finaleløbet, og der kan ske mange ting inden da, så en weekend med point på kontoen og ingen skader er i sig selv et godt resultat. Næste løb bliver på Ring Knutstorp ved Helsingborg i Sverige om fjorten dage, og på den bane føler Anders sig også godt tilpas.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Anders Christensen
  • Jyllandsringen
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Yokohama 2000 - DM
  •