Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formel 2

Mikkel Mac snuppede point i sin Formula 2 debut

FIA Formel 2 
20/04/11 

"De mest vanvittige 40 minutter i mit liv", sådan udtaler Mikkel Mac det efter sæsonens første Formula Two løb, som blev kørt på den legendariske Formel 1 bane, Silverstone i England.
I hele sidste uge gik Mikkel Mac rundt på værkstedet i Nykøbing, uvidende om at han skulle kører Formel racer, eller om det blev til hverdagslivet hjemme i Nykøbing, men torsdag kom forløsningen for den unge håbefulde racerkører, netop i gang med dagens arbejde på sin læreplads som mekanikker.
 

Klokken 14:20 dukker Mikkels far op på værkstedet i Schulz Biler med den forløsende nyhed om at BM Steel Constrution's direktør Jan Pedersen og Raaco International AS ved Peter-Thomas Damberg, havde givet tilsagn om sponsorater der gjorte drømmen til virkelighed - og dermed var der banet vej for at Mikkel Mac nu skulle blive den næste dansker i Formula Two.


(Foto: James Bearne)

"Efter min far fortalte den fantastiske nyhed om, at vi nu var på vej til Silverstone, var jo helt fantastisk, men samtidig en kæmpe forløsning for mig, efter mange uger i uvished om min fremtidige karrierer" Udtaler Mikkel Mac.

Det var en spændt Mikkel Mac og far der torsdag aften mødtes med Drivercoach Steffen Møller som derefter tog dem med på hotel nær Silverstone for at gennemgå weekendens løb og detaljer.

Det var en tør bane Mikkel troppede op til om fredagen, hvor der skulle afveksles 2 træningssesions. "Jeg følte mig virkelig klar, efter så mange uger med nerver og lysten til at komme ud og vise hvad jeg brænder for, stod lige for døren" udtaler Mac inden han sætter sig ned i det specielformede sæde og 425 Hk i hænderne. Han følte sig hurtigt tilpas bag rattet i bilen og kunne med det samme mærke at den hårde træning igennem vinteren nu bårede frugt, så han mere kunne koncentrere sig om linjer og kørerteknik. Første træning endte på en 16. plads for Mac. "Jeg følte ikke at jeg pressede bilen nok i forhold til hvad dækkene kunne klarer. jeg snakkede med min engineer om hvad jeg kunne forbedre i næste session og hvad jeg bare skulle blive ved med at gøre" siger Mikkel efter 1 træning hvor han endte som nummer 16. Feedbacken fra Mikkel og teamets analyser fra første træning, gjorde at Mikkel havde noget at arbejde ud fra til næste træning. og her beviste Mikkel endnu engang et talent for at forbedre sin kørsel med det samme, hvilket resulterede at han rykkede 2 pladser op i tabellen, og dermed sluttede på en 14. plads i 2 træning.

Efter fredagens træning, blev der set en masse onboardvideoer fra bilen, med sin driver coach og data med sin engineer, som gav Mikkel et overblik over hvad han skulle forbedre sig på til lørdagens kvalifikation og weekendens første løb.


(Foto: James Bearne)

Lørdagen startede med 1.kvalifikation. hvor Mac kom på en 15. plads på tiden. 1.635sek. efter Mirko Bortolotti som satte pole position til lørdagens Race 1.

Da de røde lamper slukker er Race 1 i gang og Mikkel Mac har nu de hidtil vigtigste 40 minutter race foran sig. Det er et race, hvor der bliver kæmpet i hele feltet og med Mikkels startplads som nummer 15, havde han virkelig blod på tanden, for at få kæmpet sig op i gennem feltet og vise, at han ikke er kommet for at se bagenden af en Formel 2 racer. Det lykkes for Mikkel og få kæmpet sig op i tabellen og slutter som samlet 12'er i sit første formel 2 løb nogensinde.

"Jeg følte for meget hjulspin da starten gik, men kom alligevel ligeså hurtigt af sted som de andre. jeg føler, at jeg rammer første sving rigtig godt, og får tæt kontakt med køreren foran, så jeg koncentrerer derfor om at lægge mig godt i forhold til ham, så jeg i udgangen af svinget for at få den bedste fart" Udtaler Mac om starten.

"Jeg synes generelt løbet var rigtig intenst og jeg lå tæt sammen med en anden, den sidste del af løbet og vi kæmpede kampen om 12. pladsen, og den vandt jeg" slutter Mikkel, hvor han for i øvrigt mener det er et ganske udmærket resultat for ham.

Søndagen stod på 2 kvalifikation, hvor Mac fortsatte hvor han slap i lørdagens race. Mac kvalificere sig til en 12. plads - 1.719 sekunder efter Miki Monras (ESP) som satte pole til søndagens race 2.

I weekendens andet løb, race 2 kommer Mac godt fra start, og var efter første sektor nr. 10, men 2 kører lige foran Mikkels bil køre sammen og spinder rundt midt på banen, Mac vælger derfor at tage den uden om, hvor det viser sig at være hurtigst at have taget den inden om. Mac hurtige reaktion gør at han undgår at blive indblandet i uheldet, men taber de to pladser som han havde taget i starten. Mikkel kæmper dog alligevel sig igennem løbet og han får kørt sig op på en flot 10. plads, og ligger derfor til at få point i hans debut weekend i Formula Two. Will Bratt som stort set har ligget på 1. pladsen i hele løbet får en "Drive true" straf, for at køre ind over de hvide liner op til flere gange. W. Bratt vælger at fortsætte løbet uden at kører igennem pitten som er straffen, og dermed skal det sorte flag tages i brug, det vil sige en diskalifikation og så hed det ikke en 10. plads til Mikkel Mac, men en suveræn 9. plads i hans Formula Two debut.

Efter løbet fortæller en glad Mikkel Mac "Jeg er super glad for at jeg har kørt mig til point i min første løbsweekend. Jeg kommer fra Formel Renault 2.0 NEC Serie og ind til F2 bare det i sig selv har været en super oplevelse. Jeg har gennem hele weekenden udviklet mig for hver gang jeg har siddet i bilen - men jeg kan ikke tage al æren selv, for uden min Driver coach, Steffen Møller og min fars support herovre ville jeg ikke kunne have udviklet mig så meget og fået den placering som jeg står med i dag.

Mac ser nu frem til den 13. - 15. maj 2011, hvor 3. og 4. runde af F2 mesterskabet køres på Magny-Cours i Frankrig.

Jens Jaszczak


Læs mere om:
  • Mikkel Mac
  • Silverstone
  • 17/04/11 - Silverstone - FIA Formel 2
  •