Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 3 UK

Kevin Magnussen i vildt ræs på Monza

Formel 3 UK 
18/04/11 

Kevin Magnussen fik ikke den ønskede debut i det engelske Formel 3 mesterskab, da første afdeling blev afviklet på Monza banen i Italien.
I sin Formel 3 racer fra det engelske team Carlin, så det lovende ud for Kevin, men han blev to gange offer for uheld i tre vilde løb på den hurtigste bane i Europa.
 

Første løb, der blev afviklet over 30 minutter lørdag eftermiddag, så ellers ud til at starte som en succes for Kevin Magnussen. Efter at være startet som toer, kørte han sig i front. Han udbyggede sin føring, men flere safetycars undervejs, betød at Kevin flere gange mistede det forspring han havde opbygget. Ved sidste restart to omgange før mål, kom han i tæt infight med Lucas Foresti, hvilket kostede ham frontvingen og føringen. Kevin var nødsaget til at køre i pit og måtte skuffet tage til takke med en placering som nummer femten.
Den placering blev hans startplacering til afdelingens andet løb, et 20 minutters løb søndag morgen. Her kørte Kevin et godt og aggressivt løb og selvom han blev presset af banen mod afslutningen, kørte han i mål på ottendepladsen.

I søndagens 40 minutters hovedløb startede Kevin atter fra anden startposition. Efter en hektisk start faldt han ned som firer, men kom hurtigt op på tredjepladsen. Her blev der indledt en tæt fight blandt de førende og igen var Kevin uheldig at få ødelagt frontvingen. Denne gang kunne han dog fortsætte uden at runde pitten, men med den manglende aerodynamik måtte Kevin se sig passeret af flere biler og han måtte igen tage til takke med ottendepladsen.


(Foto: British F3)

”Det var en vild weekend” sagde Kevin Magnussen. ”Det hele startede rigtig godt, men endte desværre skidt. Jeg vidste på forhånd, at det var vigtigt, at holde hovedet koldt og ikke satse for meget i de mange nærkampe, men det viste sig næsten umuligt, at holde sig udenfor de forskellige slagsmål undervejs. Det er ligesom når man lukker køerne på græs første gang. Det gik helt amok. Der var alt for mange, der ville for meget og derfor blev det nogle vilde og hektiske løb og desværre var det mig, det gik ud over to gange. Det er rigtig surt, for jeg havde en rigtig hurtig racerbil, så det var nedtur ikke at kunne omsætte det til nogle gode resultater. Det positive er, at jeg som nævnt havde en god bil, så jeg må se fremad og så er der fortsat 27 løb tilbage, så jeg skal nok komme tilbage.”


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Carlin Motorsport
  • Monza
  • 16/04/11 - Monza - Formel 3 UK
  •