Hård sæsonoptakt for Jørgen 'Gamle' Hansen |
DMV Tourenvagen Challenge 17/04/11
|
|
Jørgen Hansen måtte kæmpe hårdt på Grand Prix banen i Hockenheim, under sæsonoptakten i DMV. Han opnåede to fjerdepladser i sin klasse, efter tyskerne Hertner, Noller og Langer - alle i Porsche 997 GT3 Cup. |
|
(Foto: MMM-Foto)
I første løb missede han en podieplacering i klassen med kun 2 sekunder.
Ud af 46 startende biler, sluttede den enlige dansker i løbet som nr 13 og 14 i det samlede resultat, hvor han var oppe mod tyske kørere der før sæsonstarten allerede har testet 4 gange.
Jørgen Hansen har deltaget i den tyske løbsserie i mange år, og har tidligere sluttet som samlet 2'er på Oschersleben, og vundet klassesejren i et løb serien.
Jørgen Hansen med Pokal på Oschersleben og serie-manager Gerd Hoffmann (Foto: HTS-Foto)
Jørgen 'Gamle' Hansen kørte sidste år i Special Saloon Car klassen herhjemme, hvor han efter mange sæsoner i BMW skiftede over til en centermotoriseret Renault Megane, som til i år er blevet erstattet med en nyindkøbt Porsche.
Jørgen 'Gamle' Hansen får dansk debut med Porschen i forbindelse med 'Åbningsløbet' på Jyllands-Ringen, hvor han igen stiller op i Special Saloon Car klassen.
Læs mere om: Jørgen 'Gamle' HansenHansen Racing |
|
| |