Verdensmester i Peugeot Spider |
207 Spider Cup DK 04/04/11
|
|
Peugeot Spider Cup får fint besøg på onsdag, når klassen holder testdag på Sturup Raceway. Vinderen af det uofficielle verdensmesterskab for Formel Ford, Dennis Lind, kommer til Sturup for at teste Spider'en. Dennis slår i år sine folder i Formula ADAC Masters i Tyskland, men har alligevel valgt at kigge forbi og teste bilen. |
|
"Den er jo flot, der er et godt forhold mellem kræfter og vægt, og så kan jeg bruge al min viden fra formel Ford om opsætning og så videre".
Dennis Lind vinder DM I Formel Ford 2009. (Foto: Gripping Media) | Mesteren vil ikke fortælle, om han er på vej ind i klassen, men siger bare: "Det er motorsport, så man kan aldrig vide".
Det bliver under alle omstændigheder spændende at se, om han kan finde sig til rette i bilen.
"Det bliver en anderledes siddeposition, men nu sværmer der ikke et helt felt omkring mig, så nogle centimeter til venstre eller højre betyder nok ikke så meget på onsdag."
Testdagen bliver også spændende på anden vis, da en række nye navne kommer for at prøve bilen på banen. "Jeg håber da, at vi kan få et par nye kørere i klassen inden sæsonpremieren, og selvfølgelig ville det være helt fantastisk med Dennis, men nu er det altså kun en test", siger Johnny Vejlebo.
Der er stadig mulighed for at ringe til Johnny Vejlebo og høre mere om testdagen, hvis man brænder efter at prøve Peugeot Spider Cup. Gripping Media ApS Læs mere om: Dennis Lind |
|
| |